Spørgeskemaer er en helt klassisk dataindsamlingsform og med god grund. Men kvaliteten af de data, vi etablerer i spørgeskemaet afhænger i høj grad af, hvor gode vi er til at stille spørgsmål. Særligt fordi vi jo ikke har mulighed for at forklare og nuancere undervejs i besvarelsen. Det er klart,... read more →
feb
06
feb
06
Når vi laver evalueringer, baserer de sig så godt som altid på et primært kvalitativt datamateriale – suppleret med større eller mindre mængder kvantitativ data. I nogle tilfælde finder vi det dog meningsfuldt at bearbejde den kvalitative data på en måde, så den kan give kvantitatve konklusioner. Og her er... read more →
feb
06
Vi gennemfører alle små såkaldte evalueringer i vores hverdag. Hvis du er fast læser her på siden, vil du vide, at vi i Ineva er af den klare overbevisning, at meget af det faktisk ikke er evaluering, men refleksion. Men vi har alligevel brug for simple greb til de små... read more →
feb
06
At bruge visuel data eller visuelle virkemidler i evalueringen kan bidrage med spændende perspektiver. Læs med her, hvordan det kan gribes an. I visse evalueringer kan det give god mening og unikke perspektiver at inddrage visuel data eller visuelle virkemidler. Det kunne eksempelvis være hvis der arbejdes med en konkret før... read more →
feb
06
Du har sikkert hørt, tænkt og sagt det mange gange før. Hvad er sandsynligheden for at det og det sker? Sandsynlighed er den langsigtede chance for at et bestemt resultat vil forekomme ud fra en tilfældig proces. Når vi snakker sandsynlighed er det vigtigt at have særlig opmærksomhed på de... read more →
feb
06
Tyler Vigens klassiske bog og tilhørende hjemmeside Spurious Correlations består af en række mere eller mindre (mest mere) langt ude sammenhænge, som der viser sig stærkt statistisk sammenhæng mellem. Besøg hjemmesiden og undersøg hvad sammenhængen er mellem blandt andet: · hvor meget ost vi spiser, og hvorvidt vi dør af... read more →
feb
06
Datavisualisering handler i sin essens om at kommunikere tydeligt, så formidlingen af evalueringen bliver så stærk og handlingsorienteret som mulig. Vores hjerne behandler visuel information hurtigere end tekst – men det betyder ikke, at den samme visualisering er lige velfungerende for alle målgrupper. Eller at den samme historie skal fortælles... read more →
feb
06
Hos Ineva mener vi, at gode og gennemtænkte mål er et stærkt værktøj, når vi laver evalueringer. Derfor anbefaler vi, at du gennemgår nedenstående tjekliste, hver gang du opstiller et mål for en indsats eller aktivitet. Tjeklisten skal være med til at sikre målets kvalitet og består af syv spørgsmål:... read more →
feb
06
Få stringens og retning i dit evalueringsinterview med Karl Tomms Spørgsmålstyper Den helt korte historie om Karl Tomms model er, at den præsenterer fire spørgsmålstyper, som Tomm har fundet brugbare i arbejdet som systemisk terapeut (Tomm, 1992). Udgangspunktet for Tomm's definitioner er en opdeling af spørgsmål ud fra to forskellige... read more →
feb
06
Ofte er det ikke nok at vide, om et resultat er opstået. I evalueringer er formålet nemlig tit at vide, hvordan resultater og effekter opstår, således der mere specifikt kan peges på forbedringspotentiale – for når vi ved, hvordan effekter og resultater opstår, ved vi mere om, hvor vi kan... read more →