feb 06

Datavisualisering

Datavisualisering handler i sin essens om at kommunikere tydeligt, så formidlingen af evalueringen bliver så stærk og handlingsorienteret som mulig. Vores hjerne behandler visuel information hurtigere end tekst – men det betyder ikke, at den samme visualisering er lige velfungerende for alle målgrupper. Eller at den samme historie skal fortælles til alle.

Hvem er modtageren?

Et godt og brugbart sted at starte sit arbejde med datavisualisering er ved at spørge:

1.      Hvem er modtagerne?

2.      Hvad vil jeg gerne fortælle modtagerne?

Svaret på spørgsmål 2 er ikke nødvendigvis det samme, hvilket kan handle om, at der dels kan være noget forskelligt, som modtagergrupperne har særlig interesse i, ligesom anvendelsen af viden kan være forskellig. Eksempelvis vil en evaluering af serviceniveauet og -tilgangen i en kommunal Borgerservice ganske givet være både interessant for det politiske niveau, ledelsen, medarbejdere og borgerne – men ikke nødvendigvis det samme.

Pointen er dermed, at modtagerne og historien er det bedste sted at starte. Fordi datavisualisering er et værktøj kommer man alt for nemt til at starte drøftelsen med ’hvilket ikon skal vi bruge’ og ’hvilken graftype, skal vi bruge’. Vent med det, til I er helt sikre på, at I ved hvad I gerne vil fortælle – så bliver beslutningen om både ikon, graftype, farve, størrelse osv. meget nemmere.

Hvad er det rigtige diagram?

At vælge det rette diagram har stor betydning for, hvor tydeligt historien i data fremstår. Vi har alle sammen vores ’yndlingsgraf’ eller vi kan være begrænset af ikke helt at gennemskue, hvordan vi får Excel til at lave netop den graf, vi tror vil være mest egnet.

Er der styr på teknikken handler valg af diagram om, hvad man gerne vil fortælle. Vi lader os ofte inspirere af Stephanie Evergreens ’chart chooser’, hvor hun tager afsæt i en række statements om hvad formålet er med visualiseringen. Afhængig af hvilken af de opstillede statements, der matcher bedst behovet, er der en håndfuld forskellige diagrammuligheder at vælge mellem. Nogle mere komplicerede end andre.

Lad dig inspirere af Evergreens chart chooser (du kan finde den på Google – vi kan desværre ikke linke til den), og hold dig for øje, at valget af diagram er virkelig vigtigt. Husk også en disse tre simple tips i valget af diagram:

  1. Hjernen har nemmere ved at afkode en linje end et felt (lagkagediagrammer er udelukket, hvis du vil vise mere end max 3 dataelementer i forhold til hinanden).
  2. Sammenlignelige tal skal stå tæt på hinanden – det er banalt, men husk at grupper dine data i visualiseringen
  3. Vis gerne progression i diagramelement – eksempelvis i et dotplot
  4. Overvej hvor meget data, du vil have i samme graf. Tit kan ’small multibles’ være meget bedre end en gigantisk graf med (alt for) meget data

Ryd op

Når man visualiserer data (typisk i excel) vil programmet by default indeholde en lang række af informationer og elementer, som faktisk ikke er væsentlige at have med. I nogle tilfælde indeholder diagramskabelonen også den samme information præsenteret flere steder i diagrammet. Det er slet ikke nødvendigt. Man gør faktisk læserens øjne en tjeneste ved at sortere i indholdselementerne og kun bibeholde de mest vigtige.

Nedenfor ses et eksempel på 5 steps, der hjælper til et langt mere overskueligt og – for øjnene – tilgængeligt diagram uden at der fjernes meningsgivende indhold:

Step 1: Rammen om diagrammet er fjernet

Step 2: Gitterlinjerne er fjernet

Step 3: Dots’ene på diagramlinjerne er fjernet

Step 4: Værdierne er fjernet fra selve diagramlinjerne

Step 5: Betegnelserne på de to diagramlinjer er inkluderet i selve diagrammet

Med 5 enkle skridt ændrer dit diagram således udseende og fremstår lettere at afkode. Prøv det af – det er faktisk et ret godt tip!