Ofte er det ikke nok at vide, om et resultat er opstået. I evalueringer er formålet nemlig tit at vide, hvordan resultater og effekter opstår, således der mere specifikt kan peges på forbedringspotentiale – for når vi ved, hvordan effekter og resultater opstår, ved vi mere om, hvor vi kan sætte ind, for at forbedre resultater eller ændre effekter til en anden gang. Men hvordan kan vi evaluere, for at skabe viden herom?
Der kan eksempelvis tages udgangspunkt i CMO-analyse. En CMO-analyse baseres på den antagelse, at kontekster (C) og mekanismer (M) resulterer i bestemte outcome (O).
Kontekster defineres som kontekstuelle betingelser, altså omstændigheder, som aktualiserer og aktiverer en mekanisme. En mekanisme er underliggende, uobserverbare mønstre, som forklarer sammenhængen mellem en indsats og dennes effekter. Outcome er netop disse effekter eller resultater af en indsats.
Kort fortalt kan det altså opstilles således: kontekster + mekanismer = outcome
Antagelsen er altså, at forholdet mellem mekanismerne i en indsats og effekterne/resultaterne heraf ikke er fastlagt på forhånd, men udvikler sig på en bestemt måde grundet bestemte kontekster. Via en CMO-analyse i evaluering kan der således skabes kontekstuel viden om, hvad der fungerer for hvem under hvilke omstændigheder og dermed, hvordan en indsats har fungeret. En CMO-analyse kan således i evaluering fungere som et analytisk udgangspunkt, såfremt data er indsamlet på en måde, så dette lader sig gøre. På denne måde kan vi få viden om, hvordan en indsats fungerer, og dermed søge at identificere, hvor vi skal sætte ind, hvis resultatet ikke er som håbet eller forventet: en ændring i kontekst kan aktivere mekanismer anderledes og dermed ændre resultatet, er antagelsen.
Comments are closed.