Vi gennemfører alle små såkaldte evalueringer i vores hverdag. Hvis du er fast læser her på siden, vil du vide, at vi i Ineva er af den klare overbevisning, at meget af det faktisk ikke er evaluering, men refleksion. Men vi har alligevel brug for simple greb til de små hverdagsevalueringer. De situationer, hvor spørgsmålene ’Hvordan gik det med xx?’, eller ’Hvordan lykkedes vi med afprøvning af yy?’ er i fokus, og hvor det netop ofte er den type spørgsmål som driver drøftelserne.
Vores anbefaling er, at du i stedet bruger de 6 gode spørgsmål og dermed får en mere struktureret og målrettet drøftelse. Det giver i sidste ende mere nuancerede drøftelser og dermed en bedre evaluering.
De 6 spørgsmål er:
1. Hvilke mål forholder vi os til?
2. Hvilken efterspørgsel er den væsentligste lige nu?
3. Hvilke grundlæggende antagelser havde vi?
4. Hvilke data lader vi os informere af?
5. Hvad fortæller data os om, hvad vi lykkedes med, og hvad der gik mindre godt – for hvem og hvordan?
6. Hvordan kan vi bruge vores nye viden?
Comments are closed.