Få stringens og retning i dit evalueringsinterview med Karl Tomms Spørgsmålstyper
Den helt korte historie om Karl Tomms model er, at den præsenterer fire spørgsmålstyper, som Tomm har fundet brugbare i arbejdet som systemisk terapeut (Tomm, 1992). Udgangspunktet for Tomm’s definitioner er en opdeling af spørgsmål ud fra to forskellige hensigter, som han mener altid bør være i spil i forbindelse med en interviewsituation. Den ene er en orienterende/afklarende hensigt, mens den anden er hensigten om at påvirke den, der interviewes. For Tomm er den orienterende/afklarende hensigt forbundet med terapeutens ønske om at få indblik i informantens oplevelse af hændelser og sammenhænge, mens den påvirkende hensigt er rettet mod at skabe refleksion og måske endda erkendelsesmæssige og praksisrettede ændringer hos den, der interviewes. De to overordnede hensigter med de stillede spørgsmål tænkes ind i et tidsligt perspektiv, så der både spørges ’bagud’ til fortiden og ’fremad’ til fremtiden. Dermed opstår altså:
Situationsafklarende spørgsmål, som befinder sig i krydset mellem fortid og afklarende hensigt. Ofte oplever man, at situationsafklarende spørgsmål er de spørgsmål, som informanten kan svare på meget umiddelbart. Der er altså i mindre grad refleksion eller omtanke forbundet med svaret. Dermed lærer evaluator formentlig noget af svaret, men informanterne gør ikke selv. Ikke desto mindre har de situationsafklarende spørgsmål en vigtig funktion, idet de hjælper samtalen i gang, og skubber på at evaluator og informant(er) sporer sig ind på hinanden og på emnet. Endvidere er evaluator nødt til at opbygge en vis domæneviden for at kunne forholde sig til informationerne, hvilket de situationsafklarende spørgsmål bidrager til.
Et eksempel er: Fortæl om, hvilke aktiviteter I satte i gang i opstarten af projektet.
Perspektiverende spørgsmål befinder sig i feltet mellem fortid og udviklende hensigt. Vi har altså stadig fokus på at afklare, hvad der er sket, men denne type spørgsmål har til hensigt at udvikle informanterne forståelse af de oplever/oplevede. De perspektiverende spørgsmål bevæger sig ’rundt om’ emnet for at se på det fra forskellige perspektiver.
Et eksempel er: Hvem forestiller du dig vil få mest glæde af indsatsen med XX og på hvilken måde?
Genererende spørgsmål har et fremtidsfokus og har samtidig udviklende hensigt. Ved at bringe disse spørgsmål i spil, vil man som interviewer kunne opfordre informanterne til at dele endnu flere nuancer af holdninger og historier, ligesom det kan skabe værdifuldt input til videreudvikling af den daglige praksis.
Et eksempel er: Hvad vil være dine vigtigste anbefalinger til næste gang, der skal gennemføres noget lignende her i organisationen?
Initiativafklarende spørgsmål har til hensigt at sætte ord på, hvilke initiativer der kunne sættes i gang for at understøtte det igangsatte projekt. De initiativafklarende spørgsmål kan rette sig mod informanten selv, altså i forhold til hvad de selv kan gøre for eksempelvis at komme videre med implementeringen eller udviklingen i en bestemt retning. Man har igennem de initiativafklarende spørgsmål også mulighed for at spørge til informanternes anbefalinger, eksempelvis hvad ledelsen med fordel kan gøre fremadrettet.
Et eksempel er: Hvad kan du konkret gøre for at understøtte, at implementeringen bliver så god som muligt?
Med udgangspunkt i de fire typer af spørgsmål, bliver det lettere at lave både interviewguiden og gennemføre et interview, der kommer rundt i alle relevante kroge og endda efterlader informanten klogere på egen og andre praksis. God fornøjelse – og læs i øvrigt vores IN-greb om Karl Tomms model på ineva.dk, hvis du kunne lide denne uges IN-sigt.
Comments are closed.