Spørgeskema

Spørgeskemaer er en helt klassisk dataindsamlingsform og med god grund. Men kvaliteten af de data, vi etablerer i spørgeskemaet afhænger i høj grad af, hvor gode vi er til at stille spørgsmål. Særligt fordi vi jo ikke har mulighed for at forklare og nuancere undervejs i besvarelsen. Det er klart, at gode spørgsmål er nødvendige for at kunne analysere og udlede af spørgeskemaet. Men det er faktisk også helt nødvendigt for overhovedet at få svar. Hvis vi oplever, at de første 10 spørgsmål i et spørgeskema er helt håbløst formuleret, er tendensen helt naturligt at springe ud af spørgeskemaet, simpelthen fordi det kræver for meget tankekraft at besvare det – hvilket vi har lille tendens til at bruge, særligt hvis spørgeskemaet ikke er præsenteret som en skal-opgave.

Så her er  en række vigtige huskeregler til formulering af gode spørgsmål. Det er ikke raketvidenskab, men ikke desto mindre virkelig godt at bruge som tjekliste, når du har lavet dit spørgeskema.

BRUG LETFORSTÅELIGT SPROG OG EVENTUELT TILPASNING TIL MÅLGRUPPEN

Sproget er afgørende i spørgeskemaet, fordi det er den eneste kommunikation, du har med respondenten. Du kan ikke udfolde, forklare på en anden måde og sætte flere ord på, hvormed de ord du bruger i både dine forklaringer om spørgeskemaet og mindst lige så vigtigt i spørgsmålene afgørende.

Overvej derfor følgende:

• Brug af fagtermer og fagjargon. Det kan være både hensigtsmæssigt og nødvendigt at bruge fagsprog, hvis du er ved at lave et spørgeskema om medicinhåndteringen af afdeling Q på hospitalet. Men det er tæt på at være eneste sted, hvor det er en god ide. Det er i hvert fald aldrig en god ide at bruge fagtermer, når du rækker ud til borgere, brugere, andre faggrupper eller i det hele taget mennesker, som vi ikke kan være helt sikre på forstår og let kan afkode sproget. Nogle termer kan vi måske godt, med lidt omtanke afkode, men for langt de fleste vil det være nemmere at der stod ’smittede pr. 100.000 indbyggere’ frem for ’incidenstal’. Det er sjældent en fordel for dit spørgeskema, hvis Google skal i brug.
• Overvej din målgruppes sproglige niveau. Det ligger i naturlig forlængelse af det ovenstående, men er alligevel lidt en anden opmærksomhed. Uanset om du skal lave et spørgeskema til børn, tosprogede, mennesker med kognitive vanskeligheder eller andre, hvor det skriftlige sprog er en udfordring, så skal sproget tilpasses. Det kan være en hård proces, fordi det kan betyde, at vi må slippe tankerne om nogle af nuancerne og dybden i svarene, men husk at svar er bedre end ingen svar – eller forkerte svar, fordi respondenten ikke forstod spørgsmålet.

STRUKTURER DIT SPØRGESKEMA

I udarbejdelsen af ens spørgeskema kan man blive så fokuseret på at formulere skarpe og fyldestgørende spørgsmål samt svarkategorier, at man helt glemmer at betragte spørgeskemaet i dets helhed. Dette kan blandt andet have den konsekvens, at respondenterne falder fra undervejs eller bliver ukoncentreret i deres besvarelser fordi spørgeskemaet fremstår rodet eller uoverskueligt. Derudover vil et gennemstruktureret spørgeskema, i højere grad sikre at man undgår potentielle målefejl og at de konstruerede spørgsmål indfanger formålet med selve undersøgelsen.

Følgende elementer kan være gode til at skabe et struktureret spørgeskema:

• Intro- og outrotekster sætter rammen for spørgeskemaet og holder svarpersonen i hånden gennem undersøgelsen. Disse kan indeholde information omkring anonymitet, spørgsmålenes temaer eller de anvendte svarskalaer. Introteksten kan med fordel indeholde imødekommende formuleringer såsom “Velkommen til undersøgelsen” eller “Tak fordi du vil svare på vores borgerundersøgelse”. Outroteksten indeholder typisk ”Tak for besvarelsen” og information om, at svarpersonens besvarelser nu er gemt. Det er også et godt sted at give informationer om, hvor og hvornår undersøgelsens resultater offentliggøres.
• Tematisering af spørgsmålene vil skabe et godt flow og virke motiverende for respondenterne. Det vil sige, at spørgsmål, der kredser om samme tema, skal stilles i sammenhæng. Temaerne vil være en operationalisering af undersøgelsens formål og problemstilling. Derudover kan man også drage fordel af tematiseringen i det senere analysearbejde.
• Et fokus på den ”røde tråd” gennem spørgeskemaet som er baseret på en logisk rækkefølge for temaerne, vil igen være med til at opretholde respondenternes motivation. Ofte vil et spørgeskema starte med baggrundsspørgsmål såsom køn, alder, bopæl etc. som også vil give respondenten en ”blød” start. Er der blevet identificeret temaer der minder om hinanden, vil det være meningsfuldt at disse er efterfulgt af hinanden. Den optimale rækkefølge tager både højde for spørgsmålenes indhold og deres sværhedsgrad.
• Det lækre layout er letlæseligt og funktionelt. Forskellige skrifttyper, overskrift samt opsætningsmuligheder vil være med til at angive tonen og forstærke oplevelsen af et gennemstruktureret spørgeskema.

BRUG PRÆCISE FORMULERINGER

Det kræver et grundigt forarbejde at lave en god undersøgelse, og det er altid vigtigt at have et klart formål med spørgeskemaundersøgelsen. Kunsten ved spørgeskemaer er at stille simple spørgsmål, som gør det let for respondenten at svare. Respondentens forståelse af spørgsmålet er afgørende for, om der sker en skævvridning af data. Man kender ikke respondenternes svar på forhånd, så det gælder om at klæde respondenten bedst mulig på til at kunne besvare de spørgsmål, man stiller. Det sker oftest ved at undgå at lave lange kompliceret sætninger, som kan udspringe af faglige akademiske traditioner, hvor man har stort kendskab til stoffet. Derfor er det vigtigt at have øje for det præcise og simple udtryk i sine spørgsmål.

Her kommer to helt konkrete råd til at arbejde med præcise formuleringer i spørgeskemaer:

• Undgå negationer. Negation betyder ’det modsatte af noget’, og brugen af negationer i spørgerskemaer kan virke forvirrende og misforstås af respondenten. Ofte vil svarmuligheden tage udgangspunkt i en gradueret skala, hvor man erklærer sig mere eller mindre enig i udsagnet. Ved at undgå negationer, gør vi det mere simpelt for respondenten at tage stilling til spørgsmålet. Et eksempel kan være: ”Forløbet har ikke været understøttende for mit arbejde”. Her kan formuleringen gøre det vanskeligt at gennemskue, hvad svarmuligheder som ’helt enig’ og ’helt uenig’ egentlig dækker over.
• Undgå superlativer. Et superlativ er tredje og højeste grad af tillægsord (mest, bedst osv.). På samme måde som negationer øger superlativer kompleksiteten i spørgsmålsformuleringen, og kan bidrage til en skævvridning af svaret. Respondenten bliver let påvirket af ordlyden i spørgsmålet, og brugen af superlativer kan derfor give anledning til vurderingsproblemer. Undgå derfor fristelsen ved at smide et ’meget’ ind i formuleringen.

Opsummerende har spørgsmålenes grammatiske ordning indflydelse på respondentens forståelse af spørgsmålet, hvorfor det er vigtigt at stille simple, men skarpe spørgsmål, hvor både du og respondenten har samme forståelse. Med præcise spørgsmål får vi præcise svar, hvilket gør det lettere at undersøge det givne formål med undersøgelsen.

ET SPØRGSMÅL AD GANGEN

Spørg kun om én ting pr. spørgsmål. Ellers ved du ikke, hvad der svares på.

Det lyder måske indlysende – og det er det måske også, men alligevel har vi som konsulenter set eksempler på det modsatte flere gange. Oftest sker det i forsøget på at uddybe et spørgsmål ved at tilføje yderligere forklaring, eller at man falder for fristelsen for at tilføje lidt ekstra viden i indsamlingen. Det er naturligvis gjort med de bedste hensigter, men resultatet er hver gang, at data fra spørgsmålet er ubrugeligt til analyse.

Her et par eksempler fra den virkelige verden. Spørgsmålene er formuleret som påstande, som den adspurgte skal erklære sig ’meget uenig’/’meget enig’ i:

• Arbejdet omkring X var interessant og brugbart
• Naturen er uoverskuelig, og jeg føler mig utryg i naturen
• Underviserne lægger vægt på, at vi kan anvende det lærte i en ny kontekst eller på praktiske problemstillinger?

Hvad kan vi konkludere af ovenstående, når vi skal tolke på resultatet? Hvis ikke arbejdet både er interessant og brugbart, bliver respondenten jo nød til at afvise hele påstanden. Naturen kan godt være uoverskuelig, uden at man dermed føler sig utryg. Og i sidstnævnte overlades det for meget til respondenten at vurdere, hvordan han/hun besvarer spørgsmålet, hvis kun et af de to forhold er tilstede.

Når du formulerer spørgsmål til din spørgeramme, så husk;

• Spørg kun ind til et emne pr. spørgsmål.
• Undgå lange formuleringer i dine spørgsmål, hvor ’misforståelser’ har større chance for at opstå.
• Brug letforståelige ord.

Hvis du endelig vil uddybe dit spørgsmål, så overvej nøje om ordene har samme betydning.

UNDGÅ INDBYGGEDE ANTAGELSER

Endnu et råd, der tilføjes til listen i denne uge, handler om ikke at indbygge antagelser eller ledende spørgsmål i dine spørgeskemaer. Den måde et spørgsmål formuleres, kan nemlig ændre dine respondenters perspektiv på et emne og dermed utilsigtet påvirke dem til at besvare et spørgemål anderledes end de ellers ville have gjort. En god huskeregel er så vidt muligt at undgå ledende ord. Lad os tage et eksempel:

I en spørgeskemaundersøgelse ønsker man at undersøge forskellige omstændigheder vedrørende en frivillig eftermiddagsaktivitet via et spørgeskema til læreren.

Man kunne i den forbindelse være fristet til eksempelvis at spørge:

– Hvor høj var graden af deltagelse i eftermiddagsaktiviteten?

Ved at tilføje anvendelsen af ordet ’høj’ i spørgsmålet, kommer man dog til at påvirke respondenten i retning af, at deltagelsen var høj. Hvilket måske faktisk ikke er tilfældet. Modsat kunne man også spørge:

– Hvor lav var graden af deltagelse i eftermiddagsaktiviteten?

Igen leder spørgsmålet læseren hen mod en forståelse af, at deltagelsen var lav. Den neutrale udgave af spørgsmålet kunne lyde:

– Hvordan vil du vurdere graden af deltagelse i aktiviteten?

Den samme pointe gælder i forhold til ikke at lade det skinne igennem i spørgsmålene, hvad du som spørger mener er ’det gode’ eller ’det rigtige’. Igen kan vi taget et eksempel, som udspringer af den (evige) diskussion om adskillelsen af kirke og stat. Man kunne spørge:

– I hvor høj grad er du enig i, at kirke og stat bør holdes adskilt?

I har sikkert allerede gættet min pointe: nemlig at der i spørgsmålet peges på en implicit antagelse om, hvad der er ’det bedste’. I stedet kunne man spørge:

– Mener du, at kirke og stat bør holdes adskilt?

Så tilbage til pointen: undgå ledende og ladede spørgsmålet, der peger på en bestemt antagelse bag spørgsmålet – og spørg så vidt muligt altid neutralt.