De fleste er nok bekendte med, at et godt kvalitativt interview kræver både planlægning, grundig forberedelse, og ikke mindst et klart mål for, hvilken viden man ønsker at indsamle i sine interviews. Men selve interviewsituationen og interviewerens måde at spørge ind til informanten på, er mindst ligeså afgørende for, hvilken data man får ud af sit interview. I denne sammenhæng har Kvale & Brinkmann opstillet ni forskellige typer af ’interviewspørgsmål’, som man med fordel kan have med i baghovedet, næste gang man skal gennemføre kvalitative interviews:
Indledende spørgsmål
Kvale og Brinkman anbefaler, at man starter med et indledende spørgsmål af typen ”Kan du fortælle noget om…”. Et indledende spørgsmål som dette, kan give mulighed for spontane og rige beskrivelser af det fænomen eller den fortælling man ønsker at undersøge.
Opfølgende spørgsmål
Efter et indledende spørgsmål kan man benytte sig at et såkaldt opfølgende spørgsmål, hvor man opfordrer informanten til at tale videre, eller uddybe relevante dimensioner af beskrivelserne. Dette kan både gøres ved at stille informanten et spørgsmål, men man kan også vælge blot at gentage betydningsfulde ord i informantens udsagn, eller nikke forstående og komme med anerkendende lyde undervejs i informantens beskrivelser.
Sondrende spørgsmål
Man kan også anvende sonderende spørgsmål, hvor man helt åbent og bredt opfordrer informanten til at uddybe eller eksemplificere sit svar. Det kan for eksempel være spørgsmål som; ”kan du sige mere om det?”, eller “kan du give en mere detaljeret beskrivelse af, hvad du oplevede da…”.
Specificerende spørgsmål
Det kan også være nødvendigt at stille mere specificerende spørgsmål, hvor man helt enkelt beder informanten om at præciserer sit svar; “hvad gjorde du så?”, “hvad skete der bagefter?”, “hvordan havde du det med det?”, eller ”hvordan reagerede din krop?”.
Direkte spørgsmål
I de direkte spørgsmål, spørger man direkte ind til et emne eller en dimension af den problemformulering man ønsker at undersøge. Det anbefales at man gemmer de mere direkte spørgsmål til slutningen af et interview, da man ved brugen af de mere direkte spørgsmål i starten af et interview, risikerer at indsnævre emnefeltet og lade sit eget perspektiv dominere samtalen. Et eksempel på et direkte spørgsmål kan være ”hvor vigtigt er et godt arbejdsmiljø, for din daglige motivation for at møde ind på arbejde?”, eller ”når du siger ’sove igennem’, tænker du så at barnet sover hele natten eller…?”.
Projektive spørgsmål
På andre tidspunkter af interviewet kan projektive spørgsmål med fordel anvendes, herunder spørgsmål som “hvad tror du x tænker om, at…”, eller ”hvordan tror du, at andre betragter…?”. Her spørger man altså informanten ind til, hvad han/hun tror, andre tænker eller mener om et givent emne. Denne form for spørgsmål kan give et indblik i informantens opfattelse af andres holdninger, og i nogle tilfælde være en indirekte indgang til informantens egne holdninger.
Strukturerede spørgsmål
For at kunne styre interviewet i den retning, som er nyttigt for forskningsspørgsmålet, kan man også introducere strukturerende spørgsmål såsom: “nu vil jeg gerne spørge dig ind til…”, eller “lad os tage et kig tilbage på…”. De strukturerende spørgsmål kan også anvendes i situationer, hvor informanten er ved at bevæge sig ud på et sidespor. I sådan en situation kan intervieweren høfligt afbryde informanten og kort give udtryk for sin opfattelse af informantens svar, for derefter at komme med et strukturerende spørgsmål.
Fortolkende spørgsmål
Man kan også gøre brug af fortolkende spørgsmål, der søger en bekræftelse på, at man har forstået informanten rigtigt. Et eksempel på et fortolkende spørgsmål kan være “er det rigtigt forstået, at…”, eller “du mener altså…”. Fortolkende spørgsmål kan være med til at lave form for ’member check’ undervejs i interviewet, så du er sikker på, at du forstår eller fortolker informantens svar korrekt.
Tavshed
Kvale og Brinkmann peger ligeledes på, at tavshed kan bruges aktivt til at fremme kvaliteten af interviewet. Tavshed på de rigtige tidspunkter, er med til at give interviewpersonen tid til at associere og reflektere, og derefter selv bryde tavsheden med betydningsfuld information.
Afslutningsvist er det vigtigt at nævne, at et godt interview hverken kan reduceres til et spørgsmål om grundig forberedelse, eller hvilke spørgeteknikker man anvender under selve interviewet – Den vigtigste del af et interview er hele tiden at lytte opmærksomt, nysgerrigt og sensitivt til informantens beretninger.
Litteratur:
Kvale, S., & Brinkmann, S. (2018). Interview: Det kvalitative forskningsinterview som håndværk. Hans Reitzels Forlag, 3. udgave.
Comments are closed.