Mixed methods handler kort fortalt om at blande og kombinere metoder på en sådan måde, at man opnår mere eller anderledes viden end den viden, man typisk opnår ved enkeltmetodestudier. Mere viden skal forstås således, at man ved at blande og anvende flere metoder belyser flere aspekter af forskningsgenstanden. Anderledes viden betyder, at anvendelsen af flere metoder muliggør at opnå mere nuanceret viden, herunder eksempelvis spændinger og modsigelser i analysen, som sjældent identificeres i enkeltmetodestudier (Frederiksen et al. 2014: 241-243).
Det er dog vigtigt at pointere, at der eksisterer flere forskellige definitioner af mixed methods, herunder forskellige tilgange til, hvordan og hvornår mixed methods forskning bedrives. De forskellige tilgange medfører forskellige muligheder og begrænsninger for at integrere forskellige metodiske værktøjer, og tilgangene indebærer dermed forskellige styrker og svagheder. For mere information om forskellige mixed methods tilgange henvises der her til bl.a. den velkendte Mixed Methods Research (MMR) tilgang som Creswell & Tashakkori (2007) bl.a. repræsenterer, og som ligeledes anvendes i det populære tidsskrift for publicering af mixed methods studier Journal of Mixed Methods Research. MMR som tilgang til blanding af metoder anlægger en stringent tilgang til forståelsen af mulighederne for at blande og argumenterer for, at mixed methods forskning kun bedrives, når både kvalitative og kvantitative tilgange anvendes i alle dele af forskningsprocessen (ibid.: 108). For en bredere og mere rummelig definition af mixed methods henvises der til Frederiksen et al. (2014), der bl.a. mener, at kombination af to kvantitative eller to kvalitative metoder og/eller datatyper også kan karakteriseres som mixed methods forskning (ibid.: 239-240).
Det er altid genstandsfeltet og forskningsspørgsmål, der skal styre metodevalg og -anvendelse. Rigtig mange forskningsspørgsmål og problemstillinger lægger op til, at man anvender en blanding af forskellige forskningsdesign og metodeværktøjer. Ud fra et mixed methods framework kan mange klassiske værktøjer såsom eksperimenter, interviews, surveys, registerdata, observationer og dokumentanalyse integreres på forskellige vis. Integration skal forstås som den eller de måder, hvorpå forskellige forskningsstilarter kobles sammen på. Denne kobling skaber dermed sammenhæng og relation mellem de adskilte forskningsstile og -metoder – her er det ligeledes vigtigt at understrege, at disse former for kombinationer, der skaber koblinger mellem forskellige adskilte dele kan ske dels på mange forskellige måder og dels mange forskellige steder i forskningsprocessen. Integration i et mixed methods studie eller evaluering kan ske både i forhold til integration af teori, design, metode, data, analyse og fortolkning (ibid.: 18-19 & 23). Flere af de velkendte kombinationer, som man typisk støder på i bl.a. et evalueringsmæssigt perspektiv er eksempelvis integration af datatyper/-indsamling og integration af analyse og resultater.
Ved integration af datatyper og dataindsamling kombineres flere typer af data eller indsamlingsmetoder – kombinationsmulighederne er mange og kan både består af 1) to kvantitative datatyper f.eks. surveydata i kombination registerdata; 2) to kvalitative datatyper f.eks. fokusgruppeinterviews og dokumentanalyse eller 3) kvantitative spørgeskemadata i kombination med data fra kvalitative interviews.
Integration af analyse og resultater dækker over, hvordan man håndterer analysen af sin data. Sagt med andre ord handler det om hvilke tilgange og procedurer man går til sin data på. En mulighed er, at man anvender flere analytiske teknikker på én datatype, mens en anden mulighed er at ’krydse’ teknikker således, at man anvender kvantitative teknikker på kvalitative data – eller omvendt. De afgørende i integrationen af analyse og resultater er, at man formår at samle de adskilte dele og få skabt en sammenhængende analyse.
Comments are closed.