feb 06

Indikatorsystem

Når vi skal arbejde os hen mod opbygningen af valide evalueringer, vil vi gerne undgå det såkaldte mikrofonholderi: ”Hej, hvordan synes du det går?”.

Et element i dette er, at vi ikke blot spørger ind til aktørers overordnede oplevelse, men faktisk definerer hvad der skal til, for at vi kan se oplevelsen finde sted. Det vil sige, at vi i stedet for fx at spørge: ”Trives du?” faktisk definerer hvad vi mener med trivsel og derved spørger rundt om emnet i stedet for at spørge konkret. Dette fx i form af fire indikatorer på trivsel. Det vil sige fire underkategorier, som skal være til stede, for at vi med rimelighed kan sige, at den overordnede oplevelse finder sted.

Vi kan sagtens spørge eleverne i folkeskolen om de oplever at trives, men for at gå et spadestik dybere kan vi anvende de fire trivselsindikatorer, som er sat op af undervisningsministeriet. Fra UVM’s hjemmeside lyder det således:

Ministeriet har i samarbejde med en række eksperter udviklet fire differentierede indikatorer for trivsel samt en samlet trivselsindikator for eleverne i 4. – 9. klasse:

Social trivsel:

Består af spørgsmål om elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning.

Faglig trivsel:

Består af spørgsmål om elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne.

Støtte og inspiration:

Består af spørgsmål om elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte.

Ro og orden:

Består af spørgsmål om elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse.

Generel skoletrivsel:

Er en samlet indikator bestående af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire differentierede indikatorer.*

*Kilde: https://www.uvm.dk/statistik/grundskolen/elever/trivselsmaalinger

På denne måde bryder ministeriet begrebet trivsel ned i indikatorer (29 underspørgsmål), som skaber en fælles forståelse for hvad der menes med netop det overordnede begreb trivsel. Derved er der skabt et validt grundlag for i sidste ende at definere den overordnede oplevelse i form af generel skoletrivsel.