Heatmaps

Vi er glade for heatmaps – og det er der flere grunde til. En af dem er, at de kan bruges til visualisering af både kvalitative og kvantitative data. Og så er de – uanset hvilken datatype de er bygget op på baggrund af – rigtig gode til at give hurtigt overblik. Læs med her og se to eksempler på fine heatmaps.

I Heatmaps bruges farver til at repræsentere dataværdier – i en tabelopstilling. I det typiske kvantitative heatmap bruges rød og grøn til at indikere, om noget er over eller under eksempelvis en middelværdi eller angiver en positiv eller negativ udvikling.

I eksemplet herunder har vi i baselineevalueringen af Naturpark Amager for Nordea-fonden (se hele rapporten her) spurgt et repræsentativt udsnit af borgerne omkring Naturparken, hvilke faciliteret, der er vigtigt for dem, når de bruger naturen. Deres svar har vi koblet sammen med brugerne udtalelser om, hvor meget de bruger naturen, således at vi med et hurtigt overblik kan se, hvilke faciliteter der er mest attraktive og hvorvidt der er forskel på dette og brugen af naturen.

Der er rigtig meget information i mappet, men farverne giver alligevel et overblik, som vil være vanskeligt at etablere på anden måde (uden at bruge en masse grafer og dermed gøre sammenligneligheden af data i forholdtil hinanden dårligere).

Heatmaps egner sig i nogle tilfælde også rigtig godt til visualisering af kvalitativ data. I eksemplet herunder er 8 danskere blevet spurgt til deres mad- og kostvaner og hvor de får inspiration til mad fra. Idet data er indsamlet i forbindelse med interview, har der ikke været specifikke svarkategorier. Dog har det efterfølgende været muligt at tematisere de angivne svar indenfor dels 6 specifikke madkategorier, ligesom der er udledt 3 vægtninger. Igen er det hurtigt at få øje på, at de fleste sætter pris på ’dansk og klasisk’, mens ’plate veggie revolutionært’ er den kategori færrest bryder sig om.