Når vi laver evalueringer, arbejder vi med mennesker. Det er derfor altid vigtigt at gøre sig etiske overvejelser, så vi sikrer moralske handlinger i alle faser af evalueringsarbejdet. En måde at tilgå etiske overvejelser er ved at reflektere over fire sideordnede principper:
Ikke-skadevolden
Ikke-skadevolden er princippet om, at vi ikke bør forvolde fysisk eller psykisk skade på andre mennesker hverken direkte eller indirekte. I en evalueringspraksis handler det eksempelvis om, at vi som evaluatorer må være ærlige og gennemsigtige overfor de mennesker, vi skal evaluere for og med.
Godgørenhed
Godgørenhed er princippet om, at vi bør hindre eller eliminere former for skade samt bistå mennesker i nød. Princippet vedrører både den valgfrie gode gerning og kommer tæt på en overlapning til princippet om ikke-skadevolden. I en evalueringspraksis handler det eksempelvis om, at være imødekommende overfor samt vise hensyn til de mennesker, vi samarbejder med.
Retfærdighed
Retfærdighed er princippet om, at vi bør behandle alle mennesker fair og lige. I en evalueringspraksis handler det eksempelvis om, at vi med spørgeskemaundersøgelser stiller velovervejede spørgsmål og giver respondenterne mulighed for at bidrage til evalueringen på lige fod.
Autonomi
Autonomi er princippet om, at vi bør respektere menneskers evne til at træffe egne valg. I en evalueringspraksis handler det eksempelvis om, at respektere informantens grænser under et interview.
Når vi arbejder ud fra disse fire principper, sker det ud fra en reflekteret principfasthed samt en situationsafhængig kontekst. Den reflekterede principfasthed handler om at afveje enhver situation ud fra de ovenfornævnte principper. Afbalanceringen af de forskellige principper vil variere i forskellige situationer, men principperne vil altid indgå i refleksionen. Den situationsafhængige prioritering handler om, at der ikke er én rigtig beslutning men en mere eller mindre forsvarlig afgørelse. Det handler ikke om, hvordan en situations principper er prioriteret men om selve det at prioritere dem.
Ved at arbejde aktivt med etiske perspektiver, sikrer vi, at vi velovervejet og med respekt indgår i samarbejde med andre mennesker. Det en med til at skabe en tillid, som fordrer til samarbejde og dermed vidensdeling, som er en forudsætning for gode evalueringer.
Kilde: Husted, J. (2014): Commonsense-etik. Kapitlet 7 i: Etiske teorier, Hans Reitzel, (s. 147-184).
Comments are closed.