feb 06

Evaluer ikke!

Der er stadig stigende fokus på evalueringskultur, evalueringskapacitet og videns- og datainformeret ledelse og praksis. Fagfeltet dukker op i lovgivninger og bliver en naturlig del af den organisatoriske hverdag. Jeg er i fuld gang med at skrive en ny bog med (arbejds-)titlen ’Evalueringskultur i dagtilbud’. Jeg finder mig selv fokusere næsten lige så meget på, at en væsentlig del af at have en stærk evalueringskapacitet eller kultur handler om IKKE at evaluere. Om udelukkende og kun at igangsætte evaluering, når der er en reel efterspørgsel på viden, som netop kalder på evaluering som greb.

Overvej følgende, før du igangsætter en evaluering:

Hvad vil I gerne vide?

Kan I præcist og konkret italesætte, hvad evalueringen skal give jer svar på? Hvis ikke det er tilfældet, så overvej om det virkelig er meningsfuldt at igangsætte evalueringen.

Hvad skal evalueringens viden anvendes til?

Hvis der ikke er et konkret og tydeligt svar på det, så evaluer IKKE. Der bliver gennemført al for meget evaluering, som både er meningsløst og spild af tid. Det er slemt nok i sig selv, men endnu værre bliver det, når oplevelserne sætter sig som modstand mod din næste evaluering, hvor der faktisk er et anvendelsesfokus.

Er evaluering det rigtige greb?

Overvej grundigt, om evaluering er vejen frem. Måske kan jeres efterspørgsel blive imødekommet ved en fælles drøftelse eller en fælles (eller individuel) refleksion? Hvis det er tilfældet, så gør det – evaluer kun, når din efterspørgsel netop kalder på den viden, du kan få fra en evaluering. Hvor der er data, analyse og vurdering.

Pointen er her, at vi ikke skal evaluere hele tiden – overhovedet faktisk. Det er ikke det, der er intentionen med det øgede fokus på evaluering, kapacitet og kultur. Den evalueringskompetente organisation både ved og tør sige nej tak til fristelsen om at evaluere. Fordi noget andet er mere vigtigt, mere meningsfuldt og mere værdiskabende i den konkrete situation.