I denne indsigt får du fem helt konkret tip til det vellykkede evalueringsinterview – så dit interview både giver god data og bliver en god oplevelse for informanterne.
- STIL IKKE SPØRGSMÅL, DER KAN GIVE EN INDIKATION AF, AT DU KAN ÆNDRE TING SOM DU REELT IKKE KAN GØRE NOGET VED
Dette råd kommer ’indefra’, forstået på måde at det er opstået ud af en konkret opgave, vi engang har løst. Konteksten var en institution for anbragte og sårbare unge. I forbindelse med et interview med flere af de unge forsøgte vi at finde ud af, om der var elementer af deres dagligdag, som de kunne ønske sig anderledes eller som de havde specifikke ønsker til/ideer om. I den forbindelse svarede flere af de unge: ’her er for mange regler’. Lige netop denne del af deres tilværelse havde vi ingen mulighed for at lave om på eller påvirke – og det var rigtig vigtigt at formulere dette til de unge, så de ikke (endnu en gang) fik en oplevelse af, at de havde betroet sig til en voksen, som ikke gad lytte. Denne situation sætter naturligvis pointen på spidsen, men den er overførbar til mange forskellige andre kontekster også. Et konkret opmærksomhedspunkt er at få forberedt en grundig intro til interviewet, så informanten er helt klar over, hvad hun/hun bidrager til og hvordan interviewet anvendes.
- FORSØG AT VÆRE DEN INTERVIEWEDES LIGEMAND/KVINDE
Uanset om du laver interview som intern eller ekstern evaluator, er det en god ide at forsøge at spejle din informant og være hans eller hendes ligemand. Som interviewer er du ude efter data – og den skal gerne være upåvirket og ikke-farvet af dig. Prøv at se bort fra forskelle i alder, erfaring, uddannelse, stilling og øvrige af den type faktorer. Det kan være svært helt at undgå, men det første skridt er at gøre sig konkrete overvejelser om det. Et helt lavpraktisk fif er også at spejle din informants kropssprog.
- HELLERE BEVIDST NAIV, END PÅTAGET KLOG
En generel ’fælde’ i forhold til interviews er, at man som interviewer gerne vil fremstå klog og helt inde i den interviewedes virkelighed – for at virke velforberedt. Men i forbindelse med interviews er du ude efter den interviewedes mening, ople-velser, tanker og ord. Så pak stoltheden sammen og spørg ind – også selvom du bliver i tvivl om, om det handler om noget du ’burde’ vide. Det er endnu mere farligt at være indforstået.
- HVIS DU STILLER 2 SPØRGSMÅL I EN SÆTNING, FÅR DU OFTEST KUN ET SVAR
Hvis du i forbindelse med et interview spørger en informant: Hvilken rolle spillede du i forbindelse med igangsætning af indsatsen og hvilken rolle spiller du nu? – får du højst sandsynligt kun svar på den ene del af spørgsmålet; og ofte er det den sidste. Så det er en god ide kun at stille et spørgsmål ad gangen. Vær også gerne forberedt på, hvornår du synes at et spørgsmål er besvaret – og hvornår du evt. skal bede om lidt flere ord på det.
- VÆR BEVIDST OM FORFORSTÅELSER
Både interne og eksterne evaluatorer går ofte ind i et interview med en vis grad af forforståelser – det er i hvert fald rigtig svært at lade være med. Og disse er på sin vis gode for os, fordi vi kan bruge dem guidende. Men de kan samtidig også være med til at lukke af for perspektiver, som ligger langt fra dine forforståelser. Du kan ikke undgå at have din egen mening og dine egne forståelser med ind i et interview – i stedet må du være ærlig omkring dem, og vise dem frem; eksempelvis ved at sige: ’nu provokerer jeg dig måske lige lidt’, eller ’nogle vil måske sige’ eller ’som en udenforstående kan det virke som om ….. og der må du endelig korrigere mig’. På denne måde inviteres informanten til at justere på forforståelserne og ad den vej give sin egen mening til kende.
Comments are closed.