Lars Dinesen

Telefon

29 93 77 14

E-mail

ld@ineva.dk

Lars er vores bonusressource, som trækkes ind når der er ekstra travlt

Jeg har været en del af Ineva i mange år, og fungerer for tiden som ekstra ressource med særlig ekspertise inden for de kvantitative analyser, hvilket vil sige at jeg bliver trukket ind i opgaverne, når der er særligt mange opgaver, som kalder på de kompetencer.

Jeg har gennem over 10 år arbejdet med alle aspekter af kvantitative undersøgelser Ineva gennemfører, både i arbejdet med at udarbejde spørgeskemaerne, så de indfanger den relevante viden, og efterfølgende lave de statistiske analyser og formidlet det i et format, som rammer målgrupperne bedst muligt.

Jeg er cand. merc. i Markedsøkonomi fra Handelshøjskolen i Aarhus.

I de kvantitative analyser

er det særligt vigtigt at have for øje, hvordan den vigtige historie kommer frem. Det handler ikke kun om at fremstille data, men at formidle de indsigter og historier, som målgruppen skal hæfte sig ved. Det gøres allerbedst gennem målrettet datavisualisering, hvorfor det er en stor del af mit arbejde.

Online analyser

Udover den kvantitative kompetence, har jeg i mange år arbejdet med analyser af adfærd på nettet, og bidrager dermed med specialviden, når evalueringerne kræver et digitalt indblik, herunder analyse af hjemmeside og online kampagner.

Evaluering og trælister

I 2022 startede jeg Aarhus Lister, som producerer og sælger fyrretræslister blandt andet til høje paneler og Ikea-hacks. Jeg har altid holdt af at arbejde med træ, og pludselig opstod muligheden for at kombinere min hobby med en levevej. Læringskurven har været stejl, og tilfredsstillelsen ved at lykkes med at skabe en bæredygtig forretning er tilsvarende stor.  Jeg glæder mig hver dag over privilegiet i at kunne kombinere analyse- og talarbejdet i Ineva med arbejdet i Aarhus Lister.

Tag fat i os, hvis du er nysgerrig efter at høre mere.