Amalie Therkelsen Agerbæk

Telefon

28 83 50 62

E-mail

aa@ineva.dk

Amalie er chefkonsulent og har været en del af Ineva siden 2014

Jeg har gennemført en lang række evalueringsopgaver og kompetenceudviklingsforløb blandt andet i kulturforvaltning, dagtilbud, skoleregi, arbejdsmarkedsafdelinger, for fonde og i foreninger. Jeg har et skarpt analytisk blik og forståelse for den virkelighed, som udspiller sig både i det politiske system og i hverdagen. Jeg har derudover faciliteret en række processer i forbindelse med forskellige udviklingsprojekter. Jeg er drevet af ønsket om den gode kunderelation og et brugbart og omsætteligt resultat i den enkelte opgave.

Jeg er cand. mag i Medievidenskab og med sig fra medievidenskaben bringer jeg elementer fra både humaniora og samfundsvidenskab. Den medievidenskabelige baggrund betyder således, at jeg har beskæftiget sig med at analysere mediegenrer, fortolke tekster og arbejde med sociologi, etnografi og livsstilsanalyse. Medievidenskaben indeholder ligeledes samfundsvidenskabelige discipliner som virksomhedsforståelse og organisationsanalyse og forskellige forskningsområder som globaliseringsteori, ny og ældre medieteori og netværksteori. Alle delelementer, som omsættes relevant i evalueringsarbejdet og som giver en interessant kombination af to fagfelter.

Min vej ind i evalueringsfeltet var på sin vis tilfældig. Ellers det troede jeg dengang jeg havde min debut i feltet for 10 år siden. Jeg søgte et studiejob hos Ineva, og var så heldig at få det. Kan huske at jeg tænkte ved mig selv: evaluering handler jo i hvert fald om indsamling af data og analyse. Det har jeg da lært om på medievidenskab på universitet – så mon ikke det går? Senere har jeg så erfaret, at dataindsamlingen og analysen er grundstenene i evalueringen og at de faglige beslutninger om, hvordan dette gennemføres, er afgørende for, hvilket produkt evalueringen ender med at blive. Derfor ligger det mig altid rigtig meget på sinde at få afdækket konteksten rundt om evalueringsopgaven tilstrækkeligt til, at jeg kan træffe de rigtig valg om netop dataindsamlingen og hvordan data efterfølgende behandles.

Jeg kan godt lide at undervise. Både fordi jeg synes det er sjovt at formidle det, jeg bruger en masse af min arbejdstid på, til andre – og opleve, at det giver mening for dem. Enten via nye perspektiver på noget de ofte gør, eller med tilgange og metoder, som kan bruges til at løse opgaver de står overfor. Men også fordi jeg synes det er i dialogen om evaluering, hvordan den udføres, bruges og til hvad, at jeg opnår en masse nye indsigter. Min faglighed udvikler sig således meget i undervisningssituationer, ligesom den hele tiden får et skud ny energi ude fra andres virkeligheder.

Udgivelser

Jeg har skrevet bogen Kreative metoder til dataindsamling sammen med to kolleger i 2022. Grundtanken med bogen var at udvide vores fælles metodeberedskab, så det ikke kun eller oftest er de ‘klassiske’ dataindsamlingsmetoder, vi griber til. Jeg arbejder med et væld af forskellige metoder i mit arbejde, og det er ikke usædvanligt at der bliver udviklet nye metoder til en bestemt opgave eller målgruppe.

Om mig i øvrigt

Jeg er gift med Christian og mor til Frederikke fra 2018 år og Nicoline fra 2021. Vi bor i en 70-er villa i Egå og nyder alle forstads-klicheerne – gode naboer på den anden side af hækken, hyggelige arrangementer i lokalområdet og så har jeg for nylig fundet ud af, at jeg også er medlem af et såkaldt trappelaug. Det betyder – åbenbart – at en række grundejere, herunder min mand og jeg, i fællesskab er ansvarlige for at vedligeholde en trappe ned mod stranden. Ser på det som en slags milepæl i mit voksenliv.

Egå og Risskov

Med børn i den alder vores piger er, er der selvsagt ikke vildt meget fritid, der ikke går med husholdning, madpakker, vaske kødsovs af væggene, cykelture til legepladser rundt omkring og alt hvad småbørnsfamilielivet ellers byder på. Og det nyder jeg egentlig. Når jeg engang imellem har tid til mig selv, prøver jeg at komme i løbetøjet eller ses med gode veninder. Jeg har fortsat mange veninder jeg kender helt tilbage fra børnehaven og min skolegang på Risskov Skole. Jeg har også både forældre, onkler, tanter og min farmor indenfor 10 minutter på cyklen. Det føler jeg mig meget heldig med.

Tag fat i os, hvis du er nysgerrig efter at høre mere.