VIA-biblioketet som innovationsfremmer

I marts 2016 påbegyndte Ineva et samarbejde med VIA bibliotekerne med det formål at evaluere et gennemført projekt hvori det blev undersøgt, hvordan VIA-biblioteket kan bidrage til entreprenørskab og entreprenørskabsundervisning. Afprøvning i tre forskellige cases, hvor VIA-bibliotekarer på forskellige måder havde været involveret i at undervise i og understøtte entreprenørskab, udgjorde den overordnede projektramme. Evaluerings formål blev derfor formuleret således:

• At give input til det fremadrettede arbejde med VIA bibliotekernes bidrag i forhold til ’den entreprenante uddannelsesinstitution’ jf. VIAs strategi. Det er afgørende vigtigt, at evalueringen bidrager med denne indsigt, da den kan og skal kvalificere de fremadrettede beslutninger. Dataindsamling og analyse vil fokusere på fremadrettet anvendelse af viden. 

• At vurdere hvorvidt og i hvilket omfang de tre gennemførte cases har bidraget med: 
Indsigt, nye ideer til og erfaring med hvordan VIA bibliotekerne kan bidrage som en central aktør i opnåelse af VIAs samlede vision om at være ’den entreprenante uddannelsesinstitution’.
Effekter i forhold til de studerendes forståelse af og kompetencer inden for de entreprenante felt jf. overordnede beskrivelser samt beskrivelse af de tre cases formål. 

• At evaluere hvad der har skabt effekterne af projektet og hvad der dermed viser sig at være best practise. Det er et væsentligt formål i evalueringen ikke kun at fremvise hvorvidt der er skabt effekter, men også at fremvise hvordan effekterne er skabt – og for hvem. Evalueringen har med andre ord fokus på at afdække hvad der virker for hvem under hvilke omstændigheder 


I forbindelse med evalueringen blev bibliotekarerne fra de tre cases interviewet, ligesom også biblioteksledelsen og de forskellige samarbejdspartnere i de tre cases blev det.

En af evalueringens hovedkonklusioner var, at projektet var en succes, idet bibliotekarernes faglighed på mange punkter passer godt sammen med både entreprenante arbejdsmetoder og tænkninger. En helt grundlæggende årsag hertil er, at sammenhængen og koblingen mellem biblioteket, herunder bibliotekarernes kompetencer, og entreprenørskab opleves at være meningsfuld. Sammentænkningen af fag, entreprenørskab, den eksplorative videnssøgning og idegenerering har dermed været et godt fundament for at finde ud af, på hvilke måder biblioteket kan understøtte entreprenørskab. En anden grund til projektets succes er, at entreprenørskabens dobbeltrolle er udnyttet. Det at arbejde innovativt og med entreprenørskab handler blandt andet om at gå åbent, udviklende og udforskende til værks. Når denne måde at tænke og arbejde på også former, hvordan de forskellige parter går ind i et samarbejde om entreprenørskab, opleves en gavnlig og fælles udvikling såvel som udveksling. Overtemaet for projektet, nemlig entreprenørskab, har således både haft betydning for projektets egentlige indhold, mens det ligeledes har ’smittet af’ indad på den måde projektet og herunder casene er forvaltet, hvilket vurderes positivt. En mere fremadrettet konklusion går på, at projektet har kastet lys på et behov for en ny og bredere måde at tænke biblioteket på, hvor en bibliotekar positioneres som en vidensmedarbejder. De tre cases har bidraget med de første skridt i denne forandringsproces, hvor de relationer og kendskab om snitflader, der er opnået, vurderes at have nedbrudt tærskler og søjletænkning.