8
mar
9
mar

Kursus i datavisualisering med Excel

Deltag på dette kursus i datavisualisering, og få både ny viden og konkrete værktøjer til at udarbejde grafer og visualiseringer, der både fortæller den vigtige historie tydeligt og er visuelt smukke.

Undervisere

Seniorkonsulent
Seniorkonsulent
Dato: 
Tirsdag, 8. marts 2022
Fra kl. 10.00-16.00
Dato: 
Onsdag, 9. marts 2022
Fra kl. 9.00-15.00
Sted: 
Ineva, Mariane Thomsens Gade 4B, 1. -3, 8000 Aarhus C

Beskæftiger du dig med data og med kommunikation af data? Ønsker du at dygtiggøre dig inden for formidling af dataresultater? 

Den rigtige visuelle præsentation af data øger modtagerens forståelse for de informationer og den viden, som data indeholder. Modtagerens forståelse kan enkelt hjælpes på vej med simple visuelle effekter. Derfor åbner Ineva nu dørene op til maskinrummet, og giver dig mulighed for at lære de helt konkrete redskaber, der ligger bag god datavisualisering. Fokus på dette kursus er at skabe simpel og kraftfuld datavisualisering, der understøtter at den vigtige viden når frem til de rette modtagere. 

Det eneste det kræver af dig er, at du har installeret Microsoft Excel på din computer, og at du er klar til et par dage med konkret arbejde med visualiseringer, du efterfølgende kan bruge til formidlingen af data i din egen praksis. 

 

UDTALELSER FRA TIDLIGERE DELTAGERE:

  • I en hektisk hverdag, hvor megen data og viden skal omsættes og formidles, er man tilbøjelig til at vælge de hurtige og ofte kedelige standardtabeller. Efter dette meget brugbare hands-on-kursus, har jeg fået mange flere grafiske løsningsmuligheder, der især bidrager til en tydeligere og mere læsevenlig formidling. Uagtet om det er ledelsesrapporteringer, artikler eller nyhedsbreve.
  • Skønt med et kursus helt fri post-its og lange gruppe-processer :-) 
  • Datavisualiseringskurset har givet mig helt konkrete redskaber til, hvordan jeg i mit daglige konsulent arbejde kan fremstille forskellige former for data på en enkel og flot måde, som er til at forstå for målgruppen. De konkrete øvelser har været nemme at overføre til de data jeg arbejder med. Alle tre undervisere har på en god måde forklaret de forskellige aspekter i visualisering af data. Det har været to gode dage med høj faglighed og godt humør.
  • Jeg har allerede været ved at vise nogle af de fine diagrammer til mine kollegaer, og de er lige så ’blown away’, som jeg var. 

 

HVAD FÅR DU UD AF AT DELTAGE

Kurset i datavisualisering vil give dig:  

  • Kompetencer til at navigere i teorien bag visuel formidling.
  • Tips og tricks til at få de ’almindelige’ grafer i Excel til at være både flottere og nemmere at afkode og forstå
  • Udvidelse af din værktøjskasse med nye og spændende grafer, der hver især både skaber øget visuel kvalitet og understøtter afkodning og forståelse af data 
  • Kompetencer til at anvende de rette visuelle virkemidler til den rette præsentation.
  • Værktøjer som gør dig i stand til hurtigt og effektivt at reproducere grafer og diagrammer. 
  • Hjælpemidler til at afkode og visualisere store komplekse datasæt.
  • Mulighed for at arbejde med dit eget data undervejs (hvis du ønsker det).

 

Det vil ligeledes give dig følgende kompetencer:

  • Forståelse for de elementære visuelle virkemidler i datavisualisering. 
  • Konkrete metoder til visuel præsentation af data.
  • Redskaber til at fortælle den vigtige historie i din data. 

 

 

INDHOLD

Kurset indledes med kort gennemgang af den grundlæggende teori bag datavisualisering for derefter at bevæge sig over i praktisk anvendelse af Microsoft Excel. Vi starter med lidt basale elementer i Excel, herunder hvordan der bedst ’ryddes op i grafer’, så det vigtige står frem og hvordan hjernen bedst afkoder data. Hurtigt bevæger vi os over i mere avancerede og spændende grafer, der åbner op for nye formidlingsmuligheder. Afslutningsvis prøver vi i fællesskab kræfter med interaktive dashboards.

Underviserne vil lede dig gennem opstilling og anvendelse af de forskellige datavisualiseringer, og undervisningsformen baseres på hands-on experiences, således deltagerne gennem sessionerne selv arbejder i Excel. Du modtager derudover et link til step-by-step guides for samtlige Excel diagrammer gennemgået på kurset.  

 

MÅLGRUPPE

Kurset er for dig, som arbejder med data og formidlingen. Dette kan være i forbindelse med undersøgelser, evalueringer, fremstilling af ledelsesinformation eller andet. En del af dit arbejde er dermed at formidle væsentlig viden til andre, dette være sig ledere, medarbejdere, borgere, kunder eller andre. 

Der er ingen krav til dine Excel-skills på forhånd, dog er det en klar fordel, hvis du inden kurset har udarbejdet grafer enten i Excel eller lignende værtøjer. 

  

PRAKTIK OG PRIS 

Kurset finder sted i Inevas undervisningslokaler i Pakhusene i Aarhus C. 

Kurset koster 7.000,- ex. moms.

Kurset indeholder forplejning (morgenmad, frokost, kage og slik/chokolade, kaffe og vand ad libitum) på begge kursusdage. 

Der er maksimalt 10 pladser på kurset, så vi er helt sikre på, at vi kan overholde alle restriktioner i forhold til COVID-19. Vi sørger for corona-venlig forplejning, og at der er så få kontaktpunkter som muligt. 

Kurset kræver, at du har installeret Microsoft Excel på din computer (gerne nyeste version men ældre er ingen hindring). 

https://ineva.dk/sites/default/files/styles/top_billede/public/Mailchimp_0.jpg?itok=MnN33Xwg