IN-sigt #9: Målopfyldelsesevalueringer

Du er her

Læs mere om

En målopfyldelsesevaluering er kort fortalt en evaluering, som søger at afgøre, hvorvidt en indsats har opfyldt de mål, der på forhånd er opstillet. Det er efterhånden ganske legitimt at basere beslutninger på sådanne målopfyldelsesevalueringer. Det ses eksempelvis, hvordan kvalitetssikring af hele det videregående uddannelsessystem i Danmark baseres på målopfyldelsesevaluering i form af akkreditering. Her evaluerer eksterne evaluatorer institutionernes kvalitet på baggrund af de i loven fastsatte kvalitetskriterier. Disse akkrediteringer eller målopfyldelsesevalueringer benyttes derefter som beslutningsgrundlag for, hvorvidt institutionerne fremover må udbyde uddannelse.

 

Der er flere grunde til, at målopfyldelsesevalueringer ofte benyttes som beslutningsgrundlag for organisatoriske såvel som politiske beslutninger. Denne evalueringsform har nemlig nogle særlige fordele og styrker:

Målopfyldelsesevalueringen er enkel i sin logik, og giver klart svar på, om målet er nået eller ej.

Der er et tydeligt grundlag for vurderingen af, om målene er nået: indsatsens prædefinerede målsætninger.

Denne evalueringsform har tilknyttet en særlig form for demokratisk legitimitet i forbindelse med politiske indsatser. Dette kommer sig af, at hvis et folketing har vedtaget en lov, så giver det demokratisk legitimitet at evaluere, om loven medfører de ønskede effekter.

 

Der er dog også visse ulemper eller svagheder ved målopfyldelsesevaluering, som bør tages i betragtning, inden denne evalueringsform benyttes. Her kan særligt nævnes:

Indsatsers mål er ikke altid velegnet som grundlag for målopfyldelsesevaluering. Dette forstået således, at målsætninger beskrevet i eksempelvis politiske eller organisatoriske projekter ofte er komplekse og derfor skal præciseres meget, således de faktisk kan måles på.

Der tages ikke højde for bi effekter. Der kan være visse utilsigtede effekter, positive som negative, som alligevel kunne være gavnlige at få viden om, men som målopfyldelsesevalueringen i sin rene form ikke tildeler opmærksomhed.

Målopfyldelsesevalueringer har et naturligt summativt sigte. Dette betyder, at der ikke umiddelbart er et konstruktivt formativt sigte, som i mange tilfælde ellers er brugbart.

 

Det bemærkes, at ovenstående er baseret på målopfyldelsesevaluering i sin rene form, men at der tit benyttes kombinationer af evalueringsformer i praksis alt efter evalueringsgenstand og -formål. Dette ændrer dog ikke på, at evalueringsformernes svagheder og styrker er gode at have in mente, når evalueringer designes. Bruger du målopfyldelsesevalueringer?

 

 

https://ineva.dk/sites/default/files/styles/top_billede/public/will-porada-Zlli7ptD8fg-unsplash.jpg?itok=udmSfBWb