IN-SIGT #68: Diagram-skabelon

Du er her

Forfattere

Indehaver og chefkonsulent

Læs mere om

https://ineva.dk/sites/default/files/styles/top_billede/public/mika-baumeister-Wpnoqo2plFA-unsplash_2.jpg?itok=oCsP-fM2

Hvis du har fulgt med i vores in-sigter over tid ved du, at vi i Ineva har stort fokus på datavisualisering. Der er masser af tips og tricks til det i de tidligere in-sigter, herunder hvor vigtigt det er at rydde op i sine diagrammer, give nye farver, fjerne overflødige linjer, ændre font osv. Det kræver nogle kliks og justeringer, men tilfredsstillelsen er til gengæld kæmpe stor, når det er lykkedes at få lavet et tydeligt og flot diagram. Men hvad så, hvis man skal lave samme diagram 10 eller 100 gange? Skal man så klikke og ændre og justere 10 eller 100 gange? For så kan fristelsen til at vælge Excels standarder måske blive lige rigelig stor.

Men nej, selvfølgelig skal man ikke det. Når du har lavet dit diagram, kan du gemme det som en skabelon og dermed give dig selv den store fornøjelse at vælge det næste gang, så skal lave et lignende diagram.

Det er super nemt og gøres på følgende måde:

1.      Lav dit diagram

2.      Højreklik på diagrammet

3.      Find det menupunkt, der hedder ’Gem som skabelon’

4.      Kald din nye skabelon et sigende navn

 

Excel har gjort det virkelig nemt at lave skabelonen, men desværre lidt vanskeligt at finde den igen. Det kan se forskelligt ud i forskellige versioner af Excel, så her kommer du måske lidt på skattejagt. Den mest sikre vej er at finde den under ’Indsæt’ og så finde ’Diagram’ og derunder ’Skabeloner’ – se billeder herunder (hvor jeg ikke har medtaget listen af mine skabeloner, fordi det ingenlunde vil hjælpe overblikket).

 

 

Rigtig god fornøjelse – og husk at der stadig er ledige pladser på vores kursus om datavisualisering senere på måneden. Det kan du læse om her.