IN-sigt #66: Et simpelt og interessant interviewteknisk greb

Du er her

Forfattere

Chefkonsulent

Læs mere om

https://ineva.dk/sites/default/files/styles/top_billede/public/kane-reinholdtsen-LETdkk7wHQk-unsplash.jpg?itok=koro8DKx

ET SIMPELT OG INTERESSANT INTERVIEWTEKNISK GREB

Denne uges In-sigt handler om et ganske simpelt interviewteknisk greb, der ofte medfører både interessante refleksioner hos informanten og dernæst også god og nuanceret data. 

Det går i al sin enkelthed ud på at spørge informanten ind til først vedkommenes egen mening om et forhold eller spørgsmål og derefter spørge: hvad hvis vi spurgte din chef/kollega/TR/mor om det samme – hvad tror du så han/hun ville svare? Altså få informanten til at prøve at sætte sig ind i et andet perspektiv og derfra komme med en vurdering.

Så der er altså to trin her:

Det første er at identificere, hvis perspektiv det kunne være interessant at bede informanten om at prøve at komme med et bud på. Altså hvilke ’sko’ kunne det være spændende at få informanten til at ’hoppe over i’ – billedligt sagt. I den overvejelse kan med fordel indgå om der er særlige evalueringstematikker på spil, om der er særlige stærke relationer i konteksten, om en bestemt aktørgruppe har være dominerende eller noget helt fjerde.

Det næste trin er så rent faktisk at bruge grebet i en interviewsituation.

Vores erfaring er, at det at blive bedt om at sætte sig i en andens sted og dermed forholde sig til andres oplevelser og blik på noget, giver interessant data - og bibringer også, at informanten reflekterer anderledes over egen praksis. Så prøv det.

Og så er der vel bare tilbage at sige: god interviewlyst.