IN-sigt #59: Mødeafholdelse i organisationer

Du er her

Forfattere

Indehaver og chefkonsulent

Læs mere om

https://ineva.dk/sites/default/files/styles/top_billede/public/danielle-cerullo-bIZJRVBLfOM-unsplash.jpg?itok=PBJW7xvQ

Meeting Recovery Syndrome –mødeafholdelsen har også fået en diagnose!

Gæste in-sigt ved Annette Frost - Udviklingskonsulent, HR & Uddannelse ved Odense Kommune.

 

Der eksisterer rigeligt empiri og anekdoter til at fastslå, at møder ofte opleves som spild af tid og dermed kan blive en kilde til frustration og ineffektivitet. Måske kender du én, der har oplevet et dårligt møde? Måske har du selv oplevet et dårligt møde? Jeg vover det ene øje og antager, at du faktisk både kender én og også selv har oplevet et dårligt møde. Korrekt?

 

Nogle taler om, at vi har fået et ’diagnosesamfund’ – og måske er der noget om det. Diagnoser kan tjene flere formål. Diagnoser bruges fx af fagpersoner til at sætte ord på forskellige lidelser, afvigelser og ubehag. Det kan bidrage til, at vi får en forklaring og at vi kan forstå og håndtere ’diagnosen. Tilbage i 1980’erne blev der peget på et spændende, om end påfaldende, fund; Meeting Recovery Syndrome (Doyle & Strauss, 1984), som dækker over den tid, der bruges på at komme sig oven på frustrationer fra et dårligt møde. Det vil sige at, alt for megen mental energi, og desuden også organisationers lønkroner, går på frustrationer og efterfølgende ineffektivitet. Det kan synes reaktivt at betragte møder som et nødvendigt onde og blot acceptere dem som en organisatorisk norm – men ikke desto mindre, er det måske det vi i organisationer gør, når vi ikke handler på den viden og indsigt, vi kontinuerligt får. På en eller anden måde svarer det til, at vi kender diagnosen og sikkert også kan spotte symptomerne, men vi gør ikke noget ved det – andet end at se til. Det er selvfølgelig sat lidt på spidsen – men måske skal det ud på spidsen. Det understreger i hvert fald det faktum, at viden i selv ikke sikrer handling.

Noget af det eneste vi ikke bliver introduceret til, når vi starter i nyt job, er mødeafholdelsen. Dette til trods for, at de fleste ansatte oplever møder som en tilbagevendende begivenhed. Hvorfor gør vi ikke mere ud af det? Vi tror, at vi kan finde ud af at gå til møder udelukkende grundet det faktum, at vi har gået til møder i mange år.

 

Tid er penge – og ressourcerne er få. Organisationer innoverer, slanker og effektiviserer med en konstant hastighed. Hidtil har jeg kun oplevet halvhjertede forsøg på at optimere den organisatoriske mødeafholdelse. Da møder er en naturlig del af enhver organisation og organisationer er afhængige af møder for at levere den bedst mulige opgaveløsning på alle niveauer i organisationer, synes der at være et presserende behov for konkrete forbedringer i den organisatoriske mødeafholdelse. Desuden er mødeafholdelse en anseelig organisatorisk investering og en dokumenteret stærk strategisk ressource. Er det ikke på tide, at vi omsætter al vores gode viden til beslutninger, der kan polere møders efterhåndende lidt haltende omdømme?

 

Jeg har et par bud på hvordan….!