IN-sigt #55: Dataviz theory #2

Du er her

Forfattere

Indehaver og chefkonsulent

Læs mere om

https://ineva.dk/sites/default/files/styles/top_billede/public/Billede1_34.png?itok=lxYaNJEY

Vi er som mennesker grundlæggende dygtige til at bruge vores syn til at ’scanne’ vores omgivelser. Til at se ud over horisonten, til at se efter mad, fare eller potentielle partnere. Vi er vant til at genkende mønstre i vores omgivelser, og ikke mindst til at få øje på, om noget falder uden for det normale mønster.

Faktisk er vi så dygtige til det, at vi gør det uden at vores hjerner bruger båndbredde på det. Når noget fanger vores øje, så rammer det den tidlige del af vores bevidsthed. Denne proces sker så ubemærket og uden bevidsthed, at forskere kalder det ’preattention’. Effektiv datavisualisering gør brug af denne tidlige opmærksomhed.

Det gøres gennem form, farve, hvordan tingene er placeret i forhold til hinanden, bevægelse og ikke mindst størrelse. Det handler i al sin enkelthed – og kompleksitet – at lyse på en del af visualiseringen, så det er uundgåeligt for betragteren at få øje på den. Se et par eksempler her nedenfor.

I begge eksempler, står 2017 frem, og vores hjerner får helt automatisk øje på enten UPS eller 56 – det sker før vi egentlig har set, hvad diagrammerne handler om. Og det er pointen. Det væsentlige herefter er naturligvis at besluttet, om det vigtige at formidle er UPS eller 56 – eller noget helt andet.

Man ved, at det at fange den tidlige opmærksomhed gør, at man har nemmere ved at huske pointerne i visualiseringerne – men før det kan ske, skal det naturligvis lagre sig. Hvordan det sker kan du læse om i næste uges in-sigt.

Hvis du i mellemtiden er mere interesseret i datavisualisering og hvordan man kan blive bedre til det, så tag et kig på vores tidligere in-sigter om emnet eller tilmeld dig vores kursus HER.

 

Kilde: Evergreen, S., 2013: Presenting data effectively