IN-sigt #49: Spørgeskema #1

Du er her

Forfattere

Indehaver og chefkonsulent

Læs mere om

Spørgeskemaer er en helt klassisk dataindsamlingsform og med god grund. Men kvaliteten af de data, vi etablerer i spørgeskemaet afhænger i høj grad af, hvor gode vi er til at stille spørgsmål. Særligt fordi vi jo ikke har mulighed for at forklare og nuancere undervejs i besvarelsen. Det er klart, at gode spørgsmål er nødvendige for at kunne analysere og udlede af spørgeskemaet. Men det er faktisk også helt nødvendigt for overhovedet at få svar. Hvis vi oplever, at de første 10 spørgsmål i et spørgeskema er helt håbløst formuleret, er tendensen helt naturligt at springe ud af spørgeskemaet, simpelthen fordi det kræver for meget tankekraft at besvare det – hvilket vi har lille tendens til at bruge, særligt hvis spørgeskemaet ikke er præsenteret som en skal-opgave.

 

Så her er første i en række vigtige huskeregler til formulering af gode spørgsmål. Det er ikke raketvidenskab, men ikke desto mindre virkelig godt at bruge som tjekliste, når du har lavet dit spørgeskema.

 

Brug letforståeligt sprog og eventuelt tilpasning til målgruppen.

Sproget er afgørende i spørgeskemaet, fordi det er den eneste kommunikation, du har med respondenten. Du kan ikke udfolde, forklare på en anden måde og sætte flere ord på, hvormed de ord du bruger i både dine forklaringer om spørgeskemaet og mindst lige så vigtigt i spørgsmålene afgørende.

 

Overvej derfor følgende:

 

  • Brug af fagtermer og fagjargon. Det kan være både hensigtsmæssigt og nødvendigt at bruge fagsprog, hvis du er ved at lave et spørgeskema om medicinhåndteringen af afdeling Q på hospitalet. Men det er tæt på at være eneste sted, hvor det er en god ide. Det er i hvert fald aldrig en god ide at bruge fagtermer, når du rækker ud til borgere, brugere, andre faggrupper eller i det hele taget mennesker, som vi ikke kan være helt sikre på forstår og let kan afkode sproget. Nogle termer kan vi måske godt, med lidt omtanke afkode, men for langt de fleste vil det være nemmere at der stod ’smittede pr. 100.000 indbyggere’ frem for ’incidenstal’. Det er sjældent en fordel for dit spørgeskema, hvis Google skal i brug.

 

  • Overvej din målgruppes sproglige niveau. Det ligger i naturlig forlængelse af det ovenstående, men er alligevel lidt en anden opmærksomhed. Uanset om du skal lave et spørgeskema til børn, tosprogede, mennesker med kognitive vanskeligheder eller andre, hvor det skriftlige sprog er en udfordring, så skal sproget tilpasses. Det kan være en hård proces, fordi det kan betyde, at vi må slippe tankerne om nogle af nuancerne og dybden i svarene, men husk at svar er bedre end ingen svar – eller forkerte svar, fordi respondenten ikke forstod spørgsmålet.

 

Læs med på in-sigterne de næste uger for flere konkrete tips til gode spørgeskemaer

https://ineva.dk/sites/default/files/styles/top_billede/public/curtis-macnewton-vVIwtmqsIuk-unsplash.jpg?itok=iP9MWCYK