IN-sigt #40: Datavisualisering #5

Du er her

Læs mere om

Den sidste in-sigt i rækken om datavisualisering handler om at bruge datavisualisering til at fremhæve den vigtige historie.

Forskning viser, at den menneskelige hjerne behandler visuel information hurtigere end tekst, og at 90% af den information, som hjernen optager, er visuel. Derudover lærer 65% af alle mennesker bedst visuelt. Derfor mener vi, at datavisualisering har et kæmpe potentiale, når vi i vores evalueringer fremhæver de vigtige historier.

Når du skal fremhæve de vigtige historier ved hjælp af datavisualisering, bør du overveje, hvad den vigtige historie er. Ofte er der mange perspektiver i data, som er væsentlige, derfor er det særligt vigtigt at kunne udvælge, hvilket/hvilke perspektiv(er), som er de væsentligste for modtager og fremhæve disse. Men hvordan kan dette se ud i praksis?

Dette er vores bud på en simpel datavisualisering, som fremhæver den vigtigste historie. Figur 1 er et standarddiagram fra Excel - Figur 2 er vores version - samme data, men kommunikeret på to forskellige måder.

 

 

Ved Figur 2 har vi sorteret data efter værdi. Det fremhæver hvilke udsagn, som er rangeret højest og hvilke udsagn, som er rangeret lavest. Derefter har vi fjernet alt det ved Figur 1, som ikke bidrager til modtagerens forståelse af diagrammet. Dette er eksempelvis diagramkant, gitterlinjer og akseværdier. I stedet tilføjer vi dataetiketter på de enkelte søjler, så modtageren let kan se den præcise værdi.

Næste step vil være at vælge passende farver til diagrammet. Et godt tip er at vælge en farve, som matcher kunden, projektet, eller lignende. Valget af farve er en lille, men central del i det at lade modtageren identificere sig med visualiseringen og dens informationer. I eksemplet har vi fremhævet de tre udsagn (udsagn 6, 8, og 5), som ud fra kundens efterspørgsmål og de efterfølgende analyser er fundet særligt interessante. I dette eksempel er de tre særligt interessante udsagn fremhævet ved at 1) ændre farvenuance, 2) tilføje en forklarende tekst og 3) indsætte en stiplet linje, som viser gennemsnittet af informanternes vurderinger. Sidst, men ikke mindst, skal der laves en overskrift, som rummer den vigtige historie, som det samlede data repræsenterer.

 

Har du lyst til et eksperimentere endnu mere med præcis og god datavisualisering, så tilmeld dig vores kursus i netop datavisualisering, som afholdes til september. Læs mere om kurset HER

 

 

https://ineva.dk/sites/default/files/styles/top_billede/public/ricardo-gomez-angel-KmKZV8pso-s-unsplash.jpg?itok=vhPbRpCA