IN-sigt #20: Regler for lagkagediagram

Du er her

Forfattere

Indehaver og chefkonsulent

Læs mere om

Problemet med lagkagediagrammer er, at de forudsætter at man er i stand til at sammenligne et areal, hvilket er super svært. Se eksempelvis på nedenstående graf om yndlingskager.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er klart, at eksemplet er overdrevet (men ikke værre end diagrammer, vi har set i publicerede evalueringer). Ofte vil procenttallene stå på, hvilket naturligvis gør det nemmere, men hvis man skal orientere sig i dem for at forstå elementerne i forhold til hinanden er hele ideen med at lave et grafisk element gået i vasken.

 

Kig på følgende:

  • Hvor mange flere vurderer du, der har trøffel som yndlingskage over for jordbærtærte?
  • Er der flest der elsker othellolagkage eller jordbærtærte?

 

Hvis vi i stedet sætter data op i en liggende graf, kommer følgende billede frem:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det første, der bliver tydeligt er, at det er LANGT nemmere at se mængderne i forhold til hinanden,  den helt simple grund, at hjernen har nemmere ved at aflæse en linje frem for et areal. Og selv om der fortsat ikke er procenter på (ja, vi bliver hjulpet af x-aksens betegnelser), så er det ret nemt at se, at der er flere der elsker othellolagkage og der er godt og vel dobbelt så mange, som elsker trøffel i forhold til dem, der elsker jordbærkage (om det så er et validt billede, vil vi lade stå åbent).

 

Konklusionen er: brug kun lagkagediagram, hvis du har to – aller aller højest 3 – data du gerne vil præsentere. Flere end to-tre datakilder gør det alt for vanskeligt at overskue. Brug i stedet et søjlediagram eller en anden fremstilling, der bygger på linjer og ikke arealer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

https://ineva.dk/sites/default/files/styles/top_billede/public/jasmine-bartel-8LtrMQfeDkQ-unsplash.jpg?itok=iZJb7zY2