27
apr

Gratis webinar: Forberedelse til dit evalueringsdesign

Skal du evaluere et projekt eller en indsats og mangler du inspiration til, hvordan du bedst muligt forbereder dig? Så hiv 45 minutter ud af din kalender og kom til gratis webinar.

Undervisere

Indehaver og chefkonsulent
Evalueringskonsulent
Dato: 
Onsdag, 27. april 2022
Fra kl. 14.00-14.45

 

Står du overfor at skulle evaluere nu eller engang i fremtiden? Mangler du inspiration til, hvor du skal starte? Kunne du godt bruge et indspark af viden om evalueringens forberedelsesproces? På 45 minutter tager vi dig i vores gratis webinar gennem de vigtigste forberedelsespunkter for evalueringen og giver dig overskuelig viden, du selv kan arbejde videre fra. 

Forberedelse er enormt vigtigt, når der skal evalueres: det har stor betydning for, at det lykkes at udarbejde et godt design, som understøtter at der bliver svaret på de rigtige spørgsmål på den mest hensigtsmæssige måde. Forberedelsen spiller altså en kæmpe rolle, i forhold til om evalueringen bringer viden, vi kan anvende. Vi bruger altid en del ressourcer på forberedelsen, og vi deler gerne ud af vores erfaringer, så du kan få gavn af dem. Vi lover, at du, når du lukker zoom-webinaret ned, sidder tilbage med håndgribelige punkter, som du kan tage udgangspunkt i, når du skal i gang med dit evalueringsdesign - og hvis du bliver tændt af den store evalueringsild kan du arbejde videre på vores 2-dages workshop: Design din evaluering

Det kræver ingen forberedelse, der er ingen lange præsentationsrunder og der er ingen øvelser, du skal lave – du skal ikke engang have kamera eller mikrofon slået til. Vi foreslår, at du laver dig en dejlig kop kaffe, finder et stykke chokolade frem og læner dig godt tilbage i stolen, mens du lytter. Vi håber at se dit navn på tilmeldingslisten!

https://ineva.dk/sites/default/files/styles/top_billede/public/Ineva%20marts%2016_017%20copy_0.jpg?itok=VaNhp8I6