PRIORITERING OG STRUKTURERING AF EKSPLORATIVT OBSERVATIONSSTUDIE

Hvordan er det lige man går i gang med et eksplorativt og åbent observationsstudie suppleret med mini-interviews, der ikke på forhånd er rammesat af andet end en overskrift? Hvordan bestemmer man sig klogest for, hvor man skal befinde sig henne i sit observationsfelt, og hvem man skal snakke med? Og hvornår er man ’færdig’?

Forfattere

Seniorkonsulent

Læs mere om

Dato: 
januar 2017

Min kollega og jeg har for nylig været i gang med at lave et helt åbent og eksplorativt observationsstudie på et rehabiliteringscenter med det overordnede formål at udlede potentialerne for implementering af en transportrobot, som skal aflaste medarbejderne. Vi havde på forhånd et lille kendskab til den konkrete transportrobots formåen og der var af centerets personale peget på særligt én medarbejdergruppe, som robotten åbenlyst synes at kunne aflaste. Vores opgave var dermed at afdække de specifikke forhold for den udpegede gruppe samt afdække potentialer hos det øvrige personale. I dette lille indlæg fremstilles en række af de spørgsmål, som er opstået i forbindelse med opgaven, ligesom foreløbige refleksioner over eventuelle svar også er medtaget.   

Første skridt: overblik over feltet
Et af de første spørgsmål, som opstod, var: hvordan træffes indledningsvist en beslutning om, hvor vi som observatører skal placere os og hvilke medarbejdere, vi skal spørge? Her forekom det hjælpsomt først og fremmest af afdække, hvilke forskellige medarbejdergrupper, som er ansat på centret. En liste med de (i dette tilfælde 7) medarbejdergrupper, som udgjorde det samlede personale på stedet, var den første form for tjekliste og dermed redskab til strukturering. Kunne vi i løbet af observationsdagene således nå at indgå i deltagerobservation med repræsentanter fra alle grupper, var vi i det perspektiv ”dækket ind”. I forhold til den fysiske placering på stedet, viste det sig naturligt at være der, hvor de forskellige medarbejdergrupper udfører deres arbejdsopgaver.

Andet skridt: fra åbne til mere praksisnære spørgsmål
Men hvad var det nu lige de skulle spørges om – de forskellige grupper? Og gav det mening at spørge forskellige medarbejdergrupper om de samme spørgsmål? I forsøget på at indkredse forskellige spørgsmål og fokuspunkter, påbegyndtes de egentlige observationer og opsøgning af tilfældige medarbejdere, som var i gang med at udføre deres arbejde, med åbne spørgsmål som: hvor er du på vej hen lige nu? Må jeg gå med? Er det i orden, hvis jeg tager et billede af dig, mens du kører buret med vasketøj eller hvad det kunne være. Med disse helt åbne og tilfældige observationer opstod en fornemmelse af, hvilke medarbejdere, der udfører hvilke opgaver – og igennem observationen opstod helt naturligt spørgsmål som: ”Hvor ofte skal der hentes sondemad fra kælderen – er det hver dag eller et par gange om ugen?”, ”køres frokosten ud på afdelingen på et fast tidspunkt hver dag?” eller ”hvem har til opgave at fylde op i linneddepoterne, når der leveres renvasket linned om tirsdagen?”. Efter et par dage med de åbne observationer begyndte der at tegne sig en nogenlunde liste over, hvilke ting og sager, der transporteres rundt på centeret, hvornår og i hvilket omfang. Disse observationer blev dokumenteret med fotos.  

Tredje skridt: systematisering og endelig udvælgelse
Den næste fase af observationsstudiet havde dermed til formål at begynde at systematisere og udvælge, hvilke transporter, medarbejderne ville have mest arbejdsmiljømæssig gavn af, blev overtaget af en robot. Her blev der observeret med udgangspunkt i en del af de hensyn og beskrivelser, der findes i forbindelse med arbejdsmiljøforhold; er transporten tung, giver den uhensigtsmæssige vrid eller arbejdsstillinger, kræver den meget tid osv. Endnu en gang blev observationen indsnævret og konkretiseret. På de sidste observationsdage kunne der stilles helt skarpt på de udvalgte transportopgaver, som blev observeret i den forrige fase, således at der kunne videregives mest mulig konkret data til opdragsgiveren om, hvilke transporter der foregår, i hvilket omfang og hvordan de opleves af medarbejder. Dermed kunne det videre arbejde hen mod implementering af en transportrobot blive så vidensinformeret som muligt. 

http://ineva.dk/sites/default/files/styles/top_billede/public/Sk%C3%A6rmbillede%202017-01-04%20kl.%2014.43.17.png?itok=iA4jTuMK