Enhver helt konkret igangsat evaluering tager udgangspunkt i et eller andet form for objekt som ønskes evalueret; et projekt, en omstrukturering, en begivenhed, en indsats eller noget femte. I denne beskrivelse bruges en indsats, lad os kalde den indsats A, som evalueringsobjekt for eksemplets skyld - men metoden er brugbar på mange forskellige evalueringsemner.
En oplagt mulighed i forbindelse med indsamlingen af data til evalueringen er at spørge dem, der har konkret erfaring med indsats A – at gøre de involverede til eksperterne. Dette greb tager fat netop dér og beskriver en proces til indsamling af erfaringsbaseret data, i form af narrative færtællinger, fortalt og bevidnet i en evalueringssamtale. Grebet og metoden omsætter således en tænkning om narrativer fra det terapeutiske felt ind i en evalueringskontekst. Central her er pointen om, at det er igennem fortællingerne, at handlinger får deres mening og betydning.
Deltagerne i evalueringssamtalen skal, som understreget ovenfor, have konkrete erfaringer med indsats A og kan med fordel være (selvfølgelig afhængig af den enkelte situation) fra forskellige fagligheder, funktioner eller organisatoriske lag. Alle deltagerne bedes forud for evalueringssamtalen om at forberede sig på at skulle fremlægge to fortællinger om praksisarbejdet med indsatsen – én præget af gode erfaringer og godt arbejde relateret til indsatsen og én, der beskriver det modsatte. Den, som er initiativtager til evalueringssamtalen, fungerer som facilitator.
Evalueringssamtalen forløber i runder og forud for hver runde besluttes det, hvem der er fortæller i runden og hvem, der er vidne. Vidnet i hver runde skal tage ordrette noter/stikord til fortællingerne, da disse bruges i del 2 af hver runde. Hver runde består af, at en af deltagerne først fremlægger sine fortællinger hvorefter der foregår en dialog mellem fortæller og facilitator med udgangspunkt i de to fortællinger. Facilitatoren er styrende og stiller uddybende spørgsmål til fortælleren. Udover at spørge uddybende og finde frem til nuancer, kan facilitatoren spørge til fortællerens fortællinger indenfor 4 spørgsmålskategorier:
Som afslutningen på samtalen mellem facilitator og fortæller spørges fortælleren:
Dette spørgsmål afklarer fremadrettet initiativ og beder fortælleren om at konkretisere den bevægelse, som for fortælleren synes at være den rette vej at gå i fremtiden - med udgangspunkt i den netop afholdte samtale. Med andre ord spørges der ind til potentielle udviklingspotentialer i relation til indsatsen.
Når del 1 af første runde er afsluttet, startes en dialog mellem facilitator og vidnet.
Bevidningen starter med, at vidnet giver respons på fortællerens fortælling. Herefter tager facilitatoren igen styringen og stiller spørgsmål til vidnet indenfor følgende fire områder:
Også bevidningen afsluttes med at vidnet spørges ind til bevægelsen:
Evalueringssamtalen afsluttes, når alle har været hhv. fortæller og vidne på en andens fortælling.
Argumenter for fremgangsmåden:
Ineva - Viden til udvikling bruger cookies til at indsamle statistik som kan bruges til at forbedre brugeroplevelsen på siden. Læs mere.