Metode til indsamling af erfaringsbaseret data

Du er her

Et alternativ til det klassiske interview

IN-greb til indsamling af erfaringsbaseret data

Et alternativ til det klassiske interview 

Enhver helt konkret igangsat evaluering tager udgangspunkt i et eller andet form for objekt som ønskes evalueret; et projekt, en omstrukturering, en begivenhed, en indsats eller noget femte. I denne beskrivelse bruges en indsats, lad os kalde den indsats A, som evalueringsobjekt for eksemplets skyld - men metoden er brugbar på mange forskellige evalueringsemner.

En oplagt mulighed i forbindelse med indsamlingen af data til evalueringen er at spørge dem, der har konkret erfaring med indsats A – at gøre de involverede til eksperterne. Dette greb tager fat netop dér og beskriver en proces til indsamling af erfaringsbaseret data, i form af narrative færtællinger, fortalt og bevidnet i en evalueringssamtale. Grebet og metoden omsætter således en tænkning om narrativer fra det terapeutiske felt ind i en evalueringskontekst. Central her er pointen om, at det er igennem fortællingerne, at handlinger får deres mening og betydning.

Deltagerne i evalueringssamtalen skal, som understreget ovenfor, have konkrete erfaringer med indsats A og kan med fordel være (selvfølgelig afhængig af den enkelte situation) fra forskellige fagligheder, funktioner eller organisatoriske lag. Alle deltagerne bedes forud for evalueringssamtalen om at forberede sig på at skulle fremlægge to fortællinger om praksisarbejdet med indsatsen – én præget af gode erfaringer og godt arbejde relateret til indsatsen og én, der beskriver det modsatte. Den, som er initiativtager til evalueringssamtalen, fungerer som facilitator.  

Evalueringssamtalen forløber i runder og forud for hver runde besluttes det, hvem der er fortæller i runden og hvem, der er vidne. Vidnet i hver runde skal tage ordrette noter/stikord til fortællingerne, da disse bruges i del 2 af hver runde. Hver runde består af, at en af deltagerne først fremlægger sine fortællinger hvorefter der foregår en dialog mellem fortæller og facilitator med udgangspunkt i de to fortællinger. Facilitatoren er styrende og stiller uddybende spørgsmål til fortælleren. Udover at spørge uddybende og finde frem til nuancer, kan facilitatoren spørge til fortællerens fortællinger indenfor 4 spørgsmålskategorier:

  • Eksternaliserende spørgsmål, der har til formål at adskille potentielle problemer eller udfordringer fra personer. Disse spørgsmål giver eventuel kritik en konkret form samtidig med at de afkobler problemer og udfordringer fra specifikke medarbejdere og personer. Kritik fremsat på denne måde er nemmere både at formidle, optage og omsætte.  
  • Spørgsmål om de værdier og intentioner, fortælleren får øje på i indsatsen. Det kan både være egne og andres.  
  • Spørgsmål til alternative begivenheder og fortællinger, der har til formål at udfordre den oprindelige fortællings plot ved at inddrage kompleksiteten i konteksten

Som afslutningen på samtalen mellem facilitator og fortæller spørges fortælleren:

  • Hvad er du blevet inspireret til at gøre fremadrettet i forhold til indsatsen? 

Dette spørgsmål afklarer fremadrettet initiativ og beder fortælleren om at konkretisere den bevægelse, som for fortælleren synes at være den rette vej at gå i fremtiden - med udgangspunkt i den netop afholdte samtale. Med andre ord spørges der ind til potentielle udviklingspotentialer i relation til indsatsen.

Når del 1 af første runde er afsluttet, startes en dialog mellem facilitator og vidnet.

Bevidningen starter med, at vidnet giver respons på fortællerens fortælling. Herefter tager facilitatoren igen styringen og stiller spørgsmål til vidnet indenfor følgende fire områder:

  • Udtryk: hvilket udtryk oplevede du at fortællingerne havde? Hvad bed du særligt mærke i?
  • Intentioner/værdier – hvilke værdier/intentioner oplever du at fortællerens arbejde med indsatsen er båret af?
  • Resonans – vækker fortællerens fortælling genklang i dit arbejde med indsatsen? Kan du genkende pointer?

Også bevidningen afsluttes med at vidnet spørges ind til bevægelsen:

  • Hvad er du blevet inspireret til at gøre fremadrettet?

Evalueringssamtalen afsluttes, når alle har været hhv. fortæller og vidne på en andens fortælling.   

 

Argumenter for fremgangsmåden:

  • Metoden kan, afhængig af, hvornår i processen den igangsættes, både bruges til at genere fremtidsperspektiv og anbefalinger for indsatsen (undersøgelsens egentlige resultater)
  • Hvis de bruges indledningsvist, kan samtalerne være anvisende i forhold til opstilling af kriterier i evalueringen og herunder en hjælpe til præcisering af, hvad der virker godt og mindre godt i indsatsen samt hvad ’godt’ og ’mindre godt’ egentlig betyder i undersøgelsens kontekst
  • Idet metoden tager udgangspunkt i erfaringer og konkretiseringer i form af fortællinger, bliver det lettere både at formidle, modtage og anvende kritik
  • Metoden hjælper til en bred forankring af ejerskab i evalueringen, idet alle deltagere i evalueringssamtalen eller -samtalerne både bedes om at bidrage med egne pointer og samtidig også bedes om at respondere på andres
  • Metoden kan, foruden at generere data, bruges til at skabe forståelse mellem forskellige fagligheder, medarbejdergrupper eller organisatoriske niveauer (hvis disse kombineres i samme evalueringssamtale), idet hvert individ får mulighed for at sætte ord på det de oplever i relation til indsatsen og hvordan det fortolkes hos netop dem  

 

 

http://ineva.dk/sites/default/files/styles/top_billede/public/Sk%C3%A6rmbillede%202016-04-12%20kl.%2012.34.11.png?itok=7MYoIEkN