Innovativt og nytænkende tiltag på beskæftigelsesområdet

Ineva har fornøjelsen af at være en del af et nytænkende og innovativt tiltag på beskæftigelsesområdet i Ikast-Brande Kommune. Visionen i projektet handler om at aktivere erhvervslivet i kommunen i forhold til aktivering af de borgere, der har sværest ved at blive en del af arbejdsmarkedet

Konsulenter

Indehaver og chefkonsulent
Seniorkonsulent

Ikast-Brande Kommune har - ligesom mange andre kommuner - et stort antal af borgere, der har svært ved at finde varig beskæftigelse. Ikast-Brande Kommune har derfor formuleret en vision om at lave et eksperimentarium for socialt ansvar inden for rengøringsområdet, hvor der eksperimenteres med metoder, teknologi, kompetencer, ledelse og organisering m.m. Målet er at ændre på produktions- og arbejdsforhold, så det bliver muligt og attraktivt for flere mennesker at arbejde inden for rengøringsområdet - også for de som er på kanten af arbejdsmarkedet. Visionen kræver et tæt samarbejde og samspil mellem rengøringsleverandørens og jobcentrets fagligt kompetente medarbejdere. Konkret udmønster visionen sig i et tilbud, som borgere i Ikast-Brande kommune kan visiteres til. Efter visitation har borgerne en hverdag i rengøringsleverandørens 'træningscenter', hvor de oplæres til et rengøringsjob. Oplæringen foregår under hensyntagen til den enkelte borger. Efter endt træning tilknyttes en 'buddy' til hver borger, der skal vise borgeren vejen ud i rengøringsjobbet. 

Inevas rolle i projektet er dels at lave vidensindsamlings- og evalueringsnedslag undervejs i projektet, ligesom udvikling af redskab til måling af progression hos de borgere, der involveres i projektet, er sket i et samarbejde mellem Ineva og forsker Sophie Danneris. Ineva har derudover i begyndelsen af projektet udarbejdet en situationsanalyse/baselinemåling, som det øvrige evalueringsarbejde spejles i og som bruges som udgangspunkt for at udlede udvikling og erfaringer.    

 

http://ineva.dk/sites/default/files/styles/top_billede/public/Sk%C3%A6rmbillede%202016-11-10%20kl.%2015.54.42.png?itok=fjlaWwd8