http://ineva.dk/
Ineva - Innovativ evaluering | Mejlgade 27-29 | 8000 Århus C | TLF.: 86 14 90 80
TILMELD NYHEDSBREV
Tilmeld
Rengøring i dialog
I Aalborg Kommune arbejdes der med rengøringsassistenters psykiske arbejdemiljø i projektet Rengøring i dialog, og Ineva er evaluator. 

Rengøring i dialog

Ineva evaluerer projektet Rengøring i dialog, som er finansieret af Forebyggelsesfonden og gennemføres i Aalborg Kommune. 

I Aalborg Kommune har man med midler fra Forebyggelsesfonden igangsat projektet "Rengøring i dialog", der har til formål at styrke rengøringsassistenternes psykiske arbejdsmiljø. For at forbedre arbejdsmiljøet og genskabe respekten er fokusset at styrke dialogen mellem rengøringsassistenter og brugere. Man har derfor valgt at tilbyde alle rengøringsassistenter et 2-dags kursus om anerkendelse og kommunikation, ligesom ledere har været på ledelseskursus. Ineva er tilknyttet som evaluator i projektet, og har en tæt dialog med både projektleder og styregruppe, hvor den løbende evaluering bliver drøftet og den nye viden medtages i projektets faser.  

Projektleder Anne Krogh, HR og Arbejdsmiljø i Aalborg Kommune siger:

”Aalborg Kommune har i forbindelse med gennemførelsen af projektet Rengøring i dialog valgt at foretage evalueringen af projektet i samarbejde med Ineva. Malene Skov Dinesen er med som evaluator i projektet fra start til slut, hvor hun varetager alle evalueringsfaser omfattende førevaluering, procesevaluering og slutevaluering. Vi har oplevet Malene som meget fagligt kompetent, engageret og tillidsvækkende, hvilket for os som kunde har skabt et perfekt grundlag for den gode relation og samarbejdet om opgaven. Malene er en stærk sparringspartner, der gennem sin tætte involvering har vedvarende fokus på projektets udvikling. Malene har en åben tilgang til opgaven, og interesse for - i samarbejde med kunden - at designe det forløb, der præcis matcher den enkelte opgave og kundens ønsker.” 

Copyright © ineva 2010 | design 3fisk.dk |
Webbureau Onlimited
http://ineva.dk/