Afdækning af efterspørgsel

Du er her

Enhver evaluering må starte med at afdække, hvilken efterspørgsel der er på viden - her får du et IN-greb der forklarer hvordan dette kan gøres.

Enhver evaluering må starte med at afdække hvilken efterspørgsel, der er på viden - her får du et in-greb, der forklarer hvordan dette kan gøres i praksis.

Hvis vi ikke ved, hvilken viden evalueringen skal bidrage med, bliver det svært at lave en god evaluering. Derfor er udgangspunktet for enhver evaluering at afdække, hvilken efterspørgsel, der er på viden. Efterspørgsel dækker i al sin enkelthed over, hvilken viden aktørerne har brug for, at evalueringen skal bidrage med, og hvad denne viden skal anvendes til. Dette gælder uanset om vi taler om evaluering af en hverdagsindsats i praksis (evaluering af bedsteforældredagen, skoleudflugten, et nyt motionstiltag for de ældre borgere, strategiseminariet for ledelse osv.) eller om det er større evalueringer af programmet (evaluering af inklusionsindsatsen i en kommune, omstruktureringen af det tværfaglige samarbejde, fusionsprocesser osv.).

Alt for ofte igangsættes evalueringer med et udgangspunkt ala 'Vi har brug for at vide, hvilke effekter indsatsen har givet' eller 'Evaluering skal give viden om, hvordan xx gik'. Denne type efterspørgsler er i den optik, som dette in-greb lægger op til, ikke tilstrækkeligt præcise. Jo mere uklar en efterspørgsel er, desto mere uklar vil evalueringens viden ofte blive. I så fald mindskes evalueringens anvendelighed. Derfor skal en efterspørgsel:

  • Være præcis. Ved formuleringen af en efterspørgsel skal der altså stilles præcis det/de spørgsmål, som evalueringen skal afdække - vi skal ind til kernen af indsatsen og meget gerne med en kobling mellem en aktørgruppe/en indsats og en effekt. 
  • Tage udgangspunkt i en reel nysgerrighed. Der er ingen grund til at bruge værdifulde kræfter på at evaluere noget vi i forvejen har den fornødne viden om, eller som vi grundlæggende ikke er nysgerrige på (eksempelvis fordi det alligevel ikke står til at ændre). Evalueringens efterspørgsel skal derfor have udgangspunkt i det, vi virkelig er nysgerrige på og undrer os over i vores praksis. 
     

Hvis du vil vide mere om baggrunden for at afdække efterspørgsel og hvorfor det er vigtigt, så læs artiklen Hvem sagde opskrift

In-greb til afdækning af efterspørgsel

Dette in-greb giver mulighed for at afdække og skabe fælles forståelse for efterspørgslen på en evaluering. Grebet understøtter, at der kommer forskellige perspektiver i spil, og at der samtidig bliver stillet en præcis og håndterbar efterspørgsel i evalueringen, som kan guide beslutninger om metoder, tilgange og anvendelse. At finde frem til evalueringsefterspørgslen gennem en bred involvering af aktører understøtter ligeledes, at ejerskabet i forbindelse med evalueringen funderes bredt. In-grebet kan bruges i flere forskellige sammenhænge; blandt andet i forbindelse med evaluering af nyt tiltag, organisatorisk forandring, indsats eller lign. 

Metoden

Der skal minimum afsættes 1,5 time til arbejdet. Det kan virke som meget, men tiden er godt givet ud. For når I ved præcis hvad evalueringen skal fokusere på, er I fri for en række potentielt uhensigtsmæssige, eller måske endda forkerte, beslutninger senere i evalueringen. Der kan hurtigt bruges 1,5 time på at gennemskue hvad data egentlig fortæller, hvis den ikke er indsamlet med en præcis efterspørgsel for øje. Vi ved det (desværre) af erfaring. 

Først og fremmest skal det afklares, hvad der egentlig skal evalueres:

  • Beslut hvilket tema, der skal arbejdes med - hvad det er, der skal evalueres. Det er vigtigt, at det valgte tema er præcist og skarpt formuleret. Det kan eksempelvis være:
    • Indsatsen omkring sproglig udvikling i dagtilbuddet
    • Bedsteforældredag
    • Personalefesten
    • Indsatsen omkring medarbejdertrivsel
    • Et program/et projekt

 

I mange tilfælde vil temaet for evalueringen være givet, fordi der foreligger et evalueringskrav indbygget i en strategi, læreplanen, årshjulet eller lign. I disse tilfælde er det selvsagt ikke nødvendigt at finde frem til et tema, men det kan stadig være hjælpsomt indledningsvist at afgrænse temaet og formulere det præcist førend evalueringen igangsættes.

Når temaet er på plads og formuleret:

Bed de involverede aktører/interessenterne (alle de medarbejdere/kollegaer eller lign. for hvem evalueringen er relevant eller som det synes relevant at inddrage) om at skrive alle de spørgsmål ned, som de kunne finde interessant at evalueringen skal bidrage med.

Arbejd ud fra spørgsmålet: Hvad er jeg reelt nysgerrig på at finde ud af i relation til temaet? Spørgsmålene kan med fordel skrives på post-it-blokke - et spørgsmål på hver post-it papir. Det kan være spørgsmål som:

  • Lykkedes det at få skabt nye relationer mellem deltagerne?
  • På hvilken måde bidrog medarbejdernes faglighed til at understøtte målene i indsatsen?
  • Hvilken læring skabte indsatsen – og hos hvem?
  • Opnåede vi de mål, der var sat for dagen?
  • Er vi nået i mål ift. de succeskriterier, der blev stillet op? 
  • Hvad har min rolle betydet? 

 

Inddel de involverede i grupper af 4 og lad dem dele deres spørgsmål med hinanden.

Alle grupper skal drøfte, hvilke spørgsmål de som gruppe finder mest interessant – hvor er den fælles nysgerrighed størst, og hvilke spørgsmål knytter sig i højeste grad til det tema, der er for evalueringen? Kan der udledes 2-3 overordnede spørgsmål eller overskrifter? En måde til udledning af overordnede spørgsmål og overskrifter er at kategorisere de forskellige spørgsmål og i gruppen drøfte, om der kan formuleres en bred overskrift under hvilken flere af spørgsmålene passer under.  

Hver gruppe bliver enige om en fælles efterspørgsel (hvad vil vi gerne vide) og reel efterspørgsel (hvordan skal vores viden fra evaleringen omsættes) på baggrund af deres drøftelser og spørgsmål.

Herefter drøftes de forskellige gruppers bud i plenum og retningen for evalueringens indhold vil begynde at fremkomme. Der findes i fællesskab frem til de mest fremherskende, væsentlige efterspørgsler og reelle efterspørgsler.

Et par eksempler på gode og præcise efterspørgsler

Vi ved af erfaring, at det kan virke lidt abstrakt ’det der’ med efterspørgsel - men egentlig er det ikke så komplekst, når man får et par eksempler. Eksempler på både gode og dårlige beskrevne efterspørgsler kommer her;

 

 TEMA PRÆCIS EFTERSPØRSEL UKLAR EFTERSPØRGSEL
 Bedsteforældredag På hvilken måde understøttede det pædagogiske personale, at bedsteforældredagen var en god dag, også for de børn, der ikke havde en bedsteforældre med? 

Var bedsteforældredagen en god dag for alle børn? 

 

 Medarbejderseminar Hvordan og i hvilken omfang var balancen mellem teoretiske oplæg og gruppeøvelser understøttende for deltagernes læring i forhold til dagens tema og mål? 

Bidrog medarbejderseminaret til medarbejdernes forståelse og læring ift. emnet?

 

 Skoleudflugt

På hvilken måde bidrog rammesætningen og lærernes didaktiske tilgang i skoleudflugten til elevernes læring ift. det aktuelle tema? 

 

Hvordan gik dagen og hvad skal vi gøre anderledes næste år? 

 

Strukturforandring i en kommunal organisation (i dette eksempel vil der givetivst være flere efterspørgsler, eftersom temaet er større og har en højere kompleksitet end de øvrige eksempler) Hvordan er strukturforandringen blevet forvaltet i praksis i de forskellige dele af organisationen, og hvorvidt samt i hvilket omfang har disse praksisforvaltninger understøttet opnåelse af formålet med strukturforandringen ift. de opstillede mål?  Hvad har strukturforandringen bidraget med for borgerne/brugerne? 

 

God fornøjelse med arbejdet. 

http://ineva.dk/sites/default/files/styles/top_billede/public/Postits.jpg?itok=8cZ3934p